Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/240

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

235

1589.

beholde Vænget og Jorden, da han ikke godt kan ernære sig af Præstegaarden alene. Sj. T. 17, 186.

8. Aug. (Kbhvn.). Miss til Herman Jul, Miss til Herman Jul, Embedsmand paa Draxholm. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Laurits Hansen i Valekilde Hovgaard, hvori han klager over, at Gaarden er meget bygfældig, og at Degnen har fæstet Halvdelen af Gaardens Jord til sit Degnebol, da Degnen selv var Foged paa Draxholm, men alligevel ikke svarer saa meget af sin Halvpart som Laurits Hansen af sin, og derhos begærer igen at maatte faa den halve Part, Degnen har fæstet. Herman Jul skal undersøge Sagen og siden sende Regeringsraadet Besked om alt, for at det derefter kan forordne, hvad Ret er. Sj. T. 17, 186 b. Jvfr. 18. Aug. Miss. til Corvits Viffert om, at den, som er Byfoged i Malmø, ogsaa skal være Tolder smstds. om Høsten. Sk. T. 2, 51 b. (Tr.: CCD. II. 545 f.).

— P. Munk, J. Rosen- Raadet har modtaget Miss. fra Regeringsraadet (N. Kaas, krantz og C. Valkendorf) til Frants Rantzau. hans Skrivelse om det Gods i Liusgaard Herred, som Landsdommer Jørgen Friis til Krastrup er bleven forlenet med, om de tiloversblevne Silkeborg Slots Tjenere, der ere saa forarmede af Dyr og Vildsvin, at Landgilden kun med Nød kan faas hos dem, ja mange ere endog saa forarmede, at de ikke have Heste og Vogne, hvormed de kunne gøre Ægt og befordre Kongens Folk, og om Alling Klosters Gods i Liusgaard Herred. Da Jørgen Friis imidlertid er beskikket til det besværlige Landsdommerembede, hvilket han hverken vilde eller kunde paatage sig uden tilbørlig Belønning, og der intet andet har været ledigt, hvormed han kunde aflægges, har Regeringsraadet ikke kunnet gøre andet end efter menige Rigens Raads Betænkning at forlene ham med Vinderslefgaard og det Gods i Liusgaard Herred, baade Alling Klosters Gods og andet, som har ligget til Silkeborg, og anmoder derfor Frants Rantzau om uhindret at lade ham faa Godset. Da han har gjort opmærksom paa, at Resten af Tjenerne er ude af Stand til at befordre Kongens Bud og Folk, der komme til Slottet med Pasbord og skulle til Viborg eller andenstedshen, meddeles det ham, at det ingenlunde har været Meningen, at Bønderne i Liusgaard Herred skulde være fritagne for saadan Ægt, men at Jørgen Friis og hans Fogder skulle skaffe dem, der komme did med Kongens