Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/244

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

239

1589.

Mundkok, der har lovet at følge Kongens Søster, Frøken Anna, til Skotland og blive ét Aar hos hende med 2 Kokkedrenge, for denne Tid skal have 60 gl. Dlr., 2 sædvanlige Hofklædninger og 1 Æresklædning af Silke for sin egen Person og 10 Dir. og 1 sædvanlig Hofklædning til hver af Kokkedrengene. Sj. R. 13, 98.

14. Aug. (Kronborg). Miss. til Erik Valkendorf, Niels Parsberg og Ditlef Holck om straks at begive sig til Kroneborg med deres Rideheste og Folk, vel stafferede. Udt. i Sj. T. 17, 189 b. Aab. Brev til Bønderne i Vesby Sogn i Skaane om at holde den af Lunde Kapitel som Patronatshaver indsatte Mats Nielsen for deres Sognepræst. Sk. T. 2, 52 b. (Tr.: Dsk. KL. II. 470 ff.).

16. Aug. (—). Miss. til Superintendenterne i Danmark om at give Provster og Præster i Købstæderne og paa Landet i deres Stift Ordre til efter Prædikenen at gøre Bøn for den Orlogsflaade, der skal føre Kongens Søster, Frøken Anna, til Skotland. Sj. T. 17, 189 b. Orig. (til Superintendenten i Fyens Stift) i Odense P. A. Origg. (til Superintendenterne i Ribe, Vendelbo og Viborg Stifter) i Viborg P. A. (Tr.: Dsk. KL. II. 473 ff.).

18. Aug. (—). Miss. til Envold Kruse. Hoslagt sendes ham to af Regeringsraadet underskrevne Sedler paa Speceri, som denne Brevviser, Jacob Bartskær, der skal følge Kongens Raader paa Rejsen til Skotland, skal udtage til Brug paa Rejsen. Envold Kruse skal skaffe ham Speceriet og betale det. Sj. T. 17, 190. Miss. til Herman Jul, Embedsmand paa Draxholm. Laurits Hansen i Vellekilde Hovgaard har berettet, at Degnen smstds. i fordums Tid har fæstet en stor Del af den Ejendom, som bør ligge til hans Gaard, og endnu har den i Brug, hvorfor hans Formænd i Gaarden have været meget brøstholdne; han har dernæst anmodet om at maatte faa den bortfæstede Ejendom tilbage igen, da han er villig til at holde Gaarden med alt tilbørligt Tilliggende i god Hævd og svare Landgilde, Ægt, Arbejde og andet deraf, og har tilbudt at betale Degnen den af ham bevislig udgivne Indfæstning tilbage. Da det er Gaardens rette Ejendom og den ved saadan langvarig Brug kunde komme fra Kronen til Degnebolet, og da det desuden er ubilligt, at en skal svare fuld 1 Vallekilde, Ods H.