257
1589.
AN kan blive forsørget med et Len, samt 40 Dlr. i Maanedsbesolding paa 4 Heste og sædvanlig Hofklædning. Sj. R. 13, 111.
12. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Petter Retz om af Andvorskouf Len aarlig at betale M. Jens Katholm 50 Dlr., som den afdøde Konge indtil videre har bevilget ham til hans Studeringer. Udt. i Sj. T. 17, 196 b.
— Miss. til Gabriel Kaas. Borgemestre og Raad i Næstved have paa Borgerskabets Vegne berettet, at en af deres Medborgere, Peder Egbye, paa forskellige Maader har vist sig modvillig mod Borgerne i Byen, saa han vel havde forbrudt sin Hals, hvis man vilde have forfulgt ham med den højeste Ret; dette har dog afdøde Eyller Grubbe, der den Gang havde Næstved i Forsvar, formedelst Godtfolks Forbøn undladt, men Peder Egbye har maattet udgive en Forpligtelse om, at hvis han nogensinde siden gjorde sig skyldig i saadanne modvillige Gerninger, skulde og vilde han uden al Dom og Rettergang lide sin Ret. Denne Forpligtelse har han dog ikke efterkommet, men har, medens Johan Svave, Embedsmand paa Arensborg, havde Næstved i Forsvar, gjort sig skyldig i mange modvillige Stykker med at slaa Vinduer ud, løbe ind i hans Medborgeres Huse og overfalde og slaa deres Hustruer og Folk og andet, hvormed han har forbrudt sin Hals, og han er derfor bleven fængslet; men da han yderligere skulde bekræfte sin første Forpligtelse, hvis han vilde benaades paa Livet, er han undkommen af Fængselet og er bleven taget i Tjeneste af Gabriel Kaas som Foged; derefter er han atter optraadt meget utilbørligt mod Borgerne i Næstved med Slagsmaal og Trusler, da han nu finder Medhold hos Gabriel Kaas; som værende i hans Tjeneste kunne de ikke paagribe og straffe ham efter hans Gerninger og Forpligtelse, og naar de ville eftertragte og forfølge ham derfor, truer og undsiger Gabriel Kaas dem. Da de nu have anmodet om at blive forsvarede mod saadant Overfald og saadanne Trusler, befales det Gabriel Kaas straks at afskedige Peder Egbye af sin Tjeneste og ikke mere forsvare ham og selv at afholde sig fra alle Trusler og Forurettelser mod Borgerne i Næstved, saafremt Kongen ikke skal foraarsages til at kræve Peder Egbye af ham paa en anden Maade og gribe til andre Midler for at forsvare Borgerne. Sj. T. 17, 196 b. 1 Miss. til Emmicke Sparre om at eftergive den Tiltale, han har til Esbern Thuessen for nogle Ræve, denne har ud-