261
1589.
12. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Albrit Friis. Kronens Tjenere i Jelling By og Birk have berettet, at Fru Maren Bilde, Laurits Skrams Enke, har begyndt at paaføre dem Trætte om noget Brug med Fædrift og Tørvegrøft, som hun vil tilholde sig i Kronens fri Enemærke, Jelling Birk, til Gaarden Hornstrup i Henhold til det Mageskiftebrev 1, Kong Frederik II har givet Laurits Skram paa nævnte Gaard med mere Gods, og de have derhos tilkendegivet, at der aldrig skal kunne bevises andet, end at Jelling Birk altid har været Kronens fri Endel og Enemærke, hvori hverken de i Hornstrup eller andre have haft noget inde, medmindre de have haft det i Minde, hvilket de mene noksom at kunne bevise med lovlige Tingsvidner. Dette Forhold have de ogsaa tidligere tilkendegivet Kong Frederik II, da Laurits Skram ligesaa begyndte at paaføre dem Trætte angaaende nævnte Brug, og Kong Frederik II optog da Trætten ved en Skrivelse til Laurits Skram, hvorefter ingen har understaaet sig til saadan Brug og Drift i Jelling Birk, før nu Fru Maren atter er begyndt dermed. De have derfor anmodet Kongen om at forsvare dem, saa deres Ejendom i Fremtiden ikke skal blive hulgravet ved saadan Tørvegrøft eller deres Enge ødelagte ved Fædrift. Kongen har af Mageskiftebrevet og anden Besked, der gik, da Kronen fik Hornstrupgaard tilskiftet af Peder Oxe 2, set, at deri nævnes ikke det mindste om nogen Ret til Fædrift og Tørvegrøft i Jelling Birk, der omtales kun Gaarden med dens rette Tilliggende, men af den senere Besigtelse og det senere Mageskiftebrev ses det, at Striden alene er opkommen deraf, at der i Besigtelsen er indført, at Bonden paa Hornstrupgaard har berettet, at han og hans Formænd i Gaarden altid have haft fri Fædrift og fri Tørvegrøft i Jelling Mark, hvortil Kronens Tjenere i Jelling paa den Tid ikke have vidst eller maaske ikke have villet svare noget, da Laurits Skram selv havde dem i Forlening og Forsvar, medens de nu paastaa, at det forholder sig helt anderledes, hvorom der endog skal være Brev og Segl af en Mand, som tidligere har boet i Hornstrup, saa det deraf kan ses, at alene efter denne Bondes vrange Beretning og uden noget andet Bevis er der indført noget om ovennævnte Brug i Kong Frederik II's Mageskiftebrev til Laurits Skram, af hvilken Grund Kongen mener, at det i Mageskiftebrevet indførte ingen Kraft bør have, hvis det viser sig, at Bondens Beretning er usandfærdig. Da 1 22. Nov. 1578. 2 11. Jan. 1574.
