267
1589.
deres Næring paa adskillige Maader og Steder, skulle de herefter, naar der skal beskikkes Kæmner, dertil forordne en af deres Medborgere, som ikke er Raadmand eller paa nogen Maade hindres af sin Næring, men som, saalænge han er Kæmner, altid kan være til Stede i Byen og paase dens og Menigmands Gavn og Pengenes udelukkende Anvendelse til Byens Bedste. Sk. T. 2, 59 b.
23. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdanner. Denne Brevviser, Jørgen Sadelmager, Borger i København, har berettet, at han har noget Tilgodehavende i Kolding, som han kan godtgøre med nøjagtige Breve og Beviser, og som der ogsaa er tildømt ham Betaling for baade paa Bytinget og paa Viborg Landsting; men skønt han siden ogsaa er indvist i nogen Ejendom i Kolding, unddrager hans Modpart sig ham dog, saa han ikke kan komme til sin Betaling, og han er i nogle Aar holdt hen fra den ene Tid til den anden, hvorfor han nu har begæret at blive hjulpen til Ret. Casper Markdanner skal hjælpe ham eller hans Fuldmægtig saa meget, som Ret er, og give Borgemestre og Raad i Kolding Ordre til uden videre Forhaling og Undskyldning fra hans Modparts Side at hjælpe ham til at faa det, der med Rette tilkommer ham. J. T. 4, 101 b. K.
24. Sept. (—)¹. Miss. til Kapitlet i Lund. Da Fru Kiersten Lindenov til Nesbyholm, Steen Bildes Enke, har berettet, at der paaføres hende Trætte paa Nesbyholm og tilliggende Gods, og at Brevene til Godsets Forsvar formentlig ere indlagte blandt Lunde Kapitels Breve, og derhos har begæret kgl. Forskrift til Kapitlet om at udlevere hende Brevene, befales det Kapitlet at optage Brevkisterne, udtage de Breve, der vedrøre det omtrættede Gods, og levere hende dem mod nøjagtig Reversal for, at hun efter at have brugt dem vil levere dem tilbage igen. Sk. T. 2, 60. Miss. til Corvits Viffert om at være til Stede ved Udtagelsen af ovennævnte Breve for at paase, at der ikke udtages Breve, der kunne komme Kronen til Skade paa dens Gods, og siden sørge for, at de blive tilbageleverede Kapitlet. Udt. i Sk. T. 2, 60 b.
— 25. Sept. (—). Til Tyge Brahe. Denne Brevviser, Thomes Loeding, har berettet, at et Skib, tilhørende nogle engelske Købmænd, 1587 strandede paa Anholt, og at der paa dette Skib blandt andet fandtes noget Voks, hvoraf en Del er strandet og bjærget ved Varberg, en Del ved Laugholm og et Stykke ved Hveen, hvilket Stykke Tyge Brahe har taget. Da Thomes Loe- 1 Sk. T. har urigtigt Aarstallet: 1590.