273
1589.
der blive sendte efter det, kunne indtage det der. Han skal paase, at Tømmeret bliver hugget og skaaret godt, og at Arbejdet gaar for sig, og give sin Foged eller Skriver Ordre til hver Dag at beregne med Savskærerne, hvor mange Alen der bliver savskaaret, optegne det og sende Rentemesteren Registret, for at denne kan betale Savskærerne derefter. Registret skal tillige omfatte, hvad der ellers bliver hugget, og underskrives af Anders Bing selv. Saalænge ovennævnte 5 Personer ere beskæftigede med at hugge og savskære Tømmeret, skal han skaffe dem nødtørftig Maanedsfetalje ud paa Skovene og føre det til Udgift i Regnskabet. Saasnart de ere færdige, skal han sende dem tilbage her til Slottet. Orig. (underskr. af J. Rosenkrantz og C. Valkendorf).
10. Okt. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Pouel Hvitfeldt i Halmsted, Anders Thott i Laugholm, Peder Brahe i Sølvitsborg og Knud Grubbe i Lykaa Len (i Brevene til de to sidste: Tømmermand Peder Jørgensen). N. T. 2, 51.
— Miss. fra Jørgen Rosenkrantz og Christoffer Valkendorf til Kansler Niels Kaas. De have i Nat faaet hoslagte Skrivelse fra Hendrik Ramel fra Helsingør om, at Vilhelm Stauuart, Johannes Schineus og Petrus Junius ere komne til Helsingør med et skotsk Skib og have berettet, at Peder Munk og Breide Rantzau ere paa Vejen hid, affærdigede af menige Skibskaptejner, Adel og Skippere, for at spørge Dronningen og Regeringsraadet til Raads angaaende den foretagne Rejse. De have ogsaa hurtig sendt et Bud til Dronningen med Hendrik Ramels Brev for at underrette hende om Sagen, saa hun des snarere kan begive sig tilbage igen og høre, hvad Peder Munk, Breide Rantzau og de skotske Gesandter ville foregive. De have af ovennævnte Skrivelse erfaret, at baade de danske og de skotske Gesandter ville spørge Dronningen og Regeringsraadet om, hvorledes de videre skulle forholde sig med den foretagne skotske Rejse, men, førend Gesandterne komme, vide de ellers ikke, hvad der er sket hos dem, udover det, at de have været opholdte af Vinden, dog mærke de, at Gesandterne selv ikke ere til Sinds eller ville raade til nu paa denne Tid at vove sig videre med Skibene. Da de vel kunne tænke, at Dronningen vil begære deres Raad i den Sag, kunne de ikke raade til andet, end at Gesandterne efter deres eget Ønske og de nu foreliggende Forhold begive sig tilbage igen, da de mistvivle om nu at kunne fuldføre Rejsen. Saasnart Peder Munk og Breide
