23
1588.
11. Juni (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Axel Brahe. Disse 2 Brevvisere, Christoffer Hansen og Jacob Hansen, have berettet, at deres Modersøster, Elsebe M. Jørgens i Odense, er død og som Arvinger kun har efterladt sig dem og en Søn¹, der er bleven fredløs paa Grund af et Manddrab, hvorfor Byfogden, da Sønnen ikke kan arve, paa Kronens Vegne vil tilholde sig Arven, hvorved Christoffer Hansen og Jacob Hansen mene sig forurettede. Skønt Sagen kan omdisputeres, have dog samtlige Rigsraader ment, at Sønnen, der har begaaet Manddrabet paa en saa utilbørlig Maade, hvorfor ogsaa den afdøde Konge gentagne Gange har afslaaet hans Begæring om at komme til sin Fred igen, heller ikke nu bør stedes til Fred, og de have derfor bevilget, at Elsebes Søsterbørn maa faa al den Part, der kunde tilfalde Kronen af Arven efter Elsebe M. Jørgens, da den kun beløber sig til en ringe Ting. F. og Sm. T. 2, 1. Aab. Brev om, at alle Herredsfogder, Byfogder og andre Dommere skulle hjælpe Chresten Nielsen, Borger i Ribe, der baade i Købstæderne og paa Landet har adskilligt til gode, som han ikke kan faa ind, til enten at faa sit Tilgodehavende betalt eller ved Vurdering og andre lovlige Midler at komme til sin Ret, saa han ikke med Billighed kan have noget at klage over. J. R. 5, 1. Miss. fra Regeringsraadet til Casper Markdaner. Denne Brevviserske, Mette Jensdatter, Mikkel Sølvpops Enke, har berettet, at hendes Husbonde, der i lang Tid har tjent den afdøde Konge og dennes Fader og Moder, havde købt sig et Hus i Kolding ved Provstegaarden, og at Byfogden nu, da Arven efter hendes Husbonde har staaet i Aar og Dag, uden at der har meldt sig Arvinger for at gøre Fordring derpaa, paa Kronens Vegne vil tilholde sig Arven, hvilken hun dog har begæret maa forundes hende, da den kun beløber sig til en ringe Ting og hendes Husbonde har efterladt hende i stor Gæld og Armod. Det nu her forsamlede Rigsraad har overvejet Sagen og i Betragtning af de ovenanførte Omstændigheder bevilget, at hun maa beholde den Part, som kunde tilfalde Kronen i hendes afdøde Mands Bo, hvorfor Casper Markdaner anmodes om at sørge for, at hun uhindret faar denne Part. J. T. 4, 1. 1 Didrik Jørgensen Sadolin. 2 Udenfor er skrevet: Gunde Langes Skrift.