Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/29

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

24

1588.

12. Juni (Kbhvn.). Fredebrev for Thomas von Hussem, Bartskær, der havde slaaet den forrige Skarpretter et Slag over Halsen. Sj. R. 13, 1. (Tr.: KD. II. 432 f.).

— Miss. fra Regeringsraadet til Borgemestre og Raad i Roskilde. Hoslagt sendes dem en Supplikats fra Slagterne i Roskilde, hvori disse klage over, at de omkringboende Bønder imod Skraa og gamle Sædvaner og Privilegier indføre saltet Kød til Byen og sælge det der til stort Afbræk for dem, og derhos begære, at saadant maa afskaffes og særlige Privilegier enten fornyes eller gives dem. Da Regeringsraadet finder det betænkeligt at forandre eller forordne noget i Modstrid med, hvad der har været sædvanligt i den afdøde Konges Tid, medmindre det kan ske efter Kapitlets, Borgemestres og Raads og Borgerskabets Betænkning og med deres Vidende, skulle Borgemestre og Raad samles med de residerende Kapitelsmedlemmer og nogle af de fornemste Borgere, overveje, om det er gavnligst for Byens og Menighedens Bedste at give Slagterne en særlig Skraa eller lade det blive ved de gamle Sædvaner. Hvis de mene, at der bør affattes en Skraa for Slagterne i Roskilde ligesom i andre Købstæder, skulle de afgive Betænkning om en Skraa, hvorefter da Regeringsraadet vil vide videre at erklære sig. Sj. T. 17, 59.

— Miss. fra Regeringsraadet til Peter Redtz. Da Bønderne i Sebye, Aasserup og Hallindtsløf have klaget over at have lidt stor Skade baade med Fædrift og Vand til deres Kvæg ved det Skifte, som er foretaget med dem mellem noget af Sebygaards Ejendom og noget af nævnte Byers Ejendom, skal han lade Oldinge undersøge Sagen og tilsende Raadet deres Kendelse. Udt. i Sj. T. 17, 59 b.

— Miss. fra Regeringsraadet (N. Kaas, P. Munk, J. Rosenkrantz og C. Valkendorf) til Anders Thott. Hoslagt sendes ham en Supplikats til Rigens Raad paa den udvalgte Konges Vegne fra denne Brevviser, Hr. Christen Pedersen, Præst til Abbild Sogn i Halland, hvori han beretter, at Kong Frederik II for nogen Tid siden 1 har bevilget, at en af Kronens Gaarde maatte udlægges til Præstegaard, og at de derpaa boende Bønder maatte blive forsørgede med andre Gaarde eller paa anden Vis; dette er dog endnu ikke sket, idet Bønderne paa Gaarden efter Kong Frederik II's Død stille sig 122, Febr. 1586.