292
1589.
Brevene, hvormed Godset kan forsvares, formentlig findes i Brevkammeret paa Afvintsbierig, og hun har begæret Ordre til dem om at opsøge Brevene angaaende det omstridte Gods i Brevkammeret og levere hende dem mod Reversal. Det befales dem at begive sig til Afvintsbierig, oplukke Brevkammeret, blandt de deri indlagte Breve opsøge dem, der angaa det Gods, hvorom der føres Trætte, eller som i andre Maader kunne være hende selv magtpaaliggende, levere hende dem mod Reversal under hendes og deres Segl og siden igen forsegle Brevkammeret, saa de andre Medarvinger til Naar hun Afvintsbierg ikke skulle have noget at beklage sig over. har brugt Brevene, skulle de igen indlægge dem i Brevkammeret, tage den udgivne Reversal til sig og igen forsegle Brevkammeret. J. T. 4, 116. K.
26. Nov. (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet (N. Kaas, P. Munk, J. Rosenkrantz og C. Valkendorf) til Lauge Beck og Claus Hundermark. Som det er dem selv vitterligt, har Kong Frederik II afsagt en Dom mellem Jørgen Daas Søn Herluf Daa og hans Hustru Vinicke Villomsdatter, hvilken Dom Herluf Daa, da han kom til England med sin Hustru, ikke har anset for nøjagtig nok; han har paany stillet sin Hustrn for Retten og ogsaa der faaet Dom for, at de bør Ægtefolk at være og blive, men desuagtet er han draget fra sin Hustru og har efterladt hende i fremmede Lande i stor Elendighed. Da hun mærkede, at hun var bleven saaledes forladt af sin Husbonde, har hun erhvervet sig en Forskrift fra Dronning Elisabet af England til den udvalgte Konge om, at Herluf Daa maatte blive holdt til at efterkomme Kong Frederik II's Dom, og endvidere har hun faaet en Skrivelse fra Dronning [Sophie] til Regeringsraadet om at sørge for, at den afdøde Konges Dom blev efterkommet. Raadet har derefter 1 skrevet til Jørgen Daa, at han, da hans Søn ikke er her i Riget, skal tillægge Sønnens Hustru nogen Underholdning, men har derpaa faaet til Svar, at Jørgen Daa ikke alene ikke ved sin Søns Hustru noget til Vilje, men ogsaa mener at have fortjent bedre af den afdøde Konge og Raadet end at faa saadanne Skrivelser. Da Raadet ikke tvivler om, at den udvalgte Konge, naar han bliver myndig, ikke vil være vel tilfreds med, at hans Faders Dom ikke er blevet agtet mere, og Raadet ikke i Kongens umyndige Aar kan lade saadant passere, skulle 1 12. Sept. 1589.
