Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/321

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

316

1590.

31. Dec. (Kbhvn., 1590). Miss. til Envold Kruse om at betale Olluf Bilde 100 Dlr. for 2 Heste, som bleve købte af denne til Kongens Brug, og Tjeneren 2 Dlr. i Grimepenge. Udt. i Sj. T. 17, 235 b.

4. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Gjøe til Bremmersvold. Fru Anne Abildgaard til Sedinge, Madts Eriksens Enke, har berettet, at der paaføres hende megen Trætte, fordi hun er en fattig, bedrøvet og hjælpeløs Enke, der ingen Værge eller anden nærstaaende har, som kan forsvare hende, og hun har anmodet Kongen om at beskikke en ærlig Mand til at overtage Værgemaalet for hende. Da det er Kongens Pligt at forsvare Enker og faderløse Børn eller beskikke en til at forsvare dem, befales det ham, der bor i Nærheden, at overtage Værgemaalet for Fru Anne Abildgaard og forsvare hende og hendes Sager paa Herredsting, Landsting og andensteds, hvor hendes Ret falder. F. og Sm. T. 2, 91.

5. Jan. (Ringsted). Miss. til Casper Markdanner. Jahan Kløcker, Borger og Kræmmer i Flensborg, har berettet, at han i nogle Aar har haft Oksefoder paa Nyhegaard, hvilket Casper Markdanner ogsaa havde bevilget ham for i Aar, og i Tillid hertil havde han indkøbt et temmeligt Antal Øksne, hvilke han indtil nu med stor Bekostning har maattet holde paa Foder hos Bønderne i Koldinghus Len. Da Casper Markdanner har lovet at holde Øksnene paa Foder, før han fik Skrivelse fra Kongen om, at denne med Folk og Heste vil være til Stede paa Koldinghus, skal han for denne Gang lade Jahan Kløcker passere igennem med alle de Øksne, han skulde have haft opstaldet paa Nyhegaard, dog skal den sædvanlige Told i Forvejen erlægges til Tolderen i Kolding, og Kongen vil ikke mere tillade nogen at udføre Øksne mod Forbuddet. J. T. 4, 130.

6. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Niels Parsberg. Denne Brevviser, Espern Thuessen i Becke, har berettet, at Emicke Sparre forfølger ham med Retten, fordi han for nogen Tid siden skal have udgravet en Ræv med dens Unger paa hans Mark, og paa