332
1590.
Len fra 1. Maj 1588 til 1. Maj 1589; Fru Tale Arrild Uggerups med 347 Dlr. 1 Ort af Madskatten af Helsingborg Len til Paaske 1587; Hendrik Gyldenstjerne med Afgift og Mandtalsregistre af Bahus Len og med Afgift og Penge- og Madskatter af Aastruppe Len, Han Herred, Vildstruppe By og Hals Birk; Henning Gjøe med hans sidste Regnskabsbeholdning af Nykøbing Len. K. (til Brevene til Anders Thott, Peder Brahe, Povl Hvitfeldt og Fru Tale Arrild Ugerups). Udt. i Sj. T. 17, 246 b.
— 3. Febr. (Kbhvn). Miss. til nogle Toldere om straks at begive sig til København for at gøre deres Regnskab klart og betale deres Restancer. Claus Nielsens Arvinger i Helsingør restere med 300 Dlr. Christoffer Brun, Tolder i Nakskov, med 60 Dlr. fra 1. Maj 1588 til 1. Maj 1589; Peder Jude, forhen Tolder og Byfoged i Nakskov, med 140 Dlr. paa hans Regnskab til Paaske; Jacob Fisker, Byfoged i Helsingborg, med hans Regnskab efter 1. Maj 1587, dog har han betalt 450 Dlr. derpaa; Chresten Friis, Tolder i Ysted, med 101 Dlr. 6 Sk. 2 Pend. paa hans Regnskab til Dionisii Dag 1588 og med Regnskabet til Dionisii 1589; Jens Jude, Tolder i Aahus, med hans Regnskab til 1. Maj 1589; Bent Helgesen, Tolder i Halmsted, med hans Regnskab fra 1. Maj 1588 til 1. Maj 1589; Tolderen paa Bornholm med hans Regnskab for 2 Aar; Jacob Møller af Malmø skylder Kongen 1518 Dlr. 121, Sk. paa Regnskabet mellem dem. K. (til Brevene til Tolderen i Ysted og Jacob Møller). Udt. i Sj. T. 17, 247. Miss. til Anders Kaas. Det har undret Kongen meget, at hans gentagne Skrivelser til ham som Værge for hans afdøde Broder Emmicke Kaas's Børn og Arvinger om at betale den Restance, de skylde paa deres Faders Regnskab af Gotland, kun ere blevne agtede saa lidt af ham, idet Restancen alligevel ikke er bleven betalt, og det befales ham nu med det allerførste at indbetale Restancen paa Rentekammeret, saafremt Kongen ikke skal gribe til Midler, hvorved han en Gang for alle kan komme til sin Ret hos hans Broderbørn. Sj. T. 17, 246. Miss. til Henning Gjøe til Kiestrup, der endnu resterer med Beholdningen af hans sidste Regnskab af Nykøbing Len, om med det allerførste at begive sig til København for at forklare Regnskabet paa Rentekammeret og betale, hvad han maatte blive skyldig, saafremt Kongen ikke skal se sig nødsaget til at gribe til andre Midler for at faa sin Betaling. Udt. i F. og Sm. T. 2, 94.
