1590.
— 349 Peder Gyldenstjerne, Manmed dem, naar og hvor de tilsiges. derup Parsberg, Hack Ulfstand, Hendrik Belov, Corfvits Viffert, Absolon Gjøe og Jacob Seefeldt hver med 10 Heste; Peder Brahe, Knud Grubbe, Gabriel Sparre, Hans Spiegel, Falk Gjøe, Johan Urne, Erik Valkendorf, Christofver Packisk, Oluf Bilde, Frederik Hobe, Niels Parsberg, Peter Retz, Herman Jul, Knud Rud, Laurits Brockenhuus, Axel Brahe, Hans Johansen, Caspar Markdaner, Erik Lunge, Erik Lange, Knud Brahe, Kiøn Qvitzov, Hans Lange, Prebiørn Gyldenstjerne, Johan Rud, Godtske v. Ahlefeldt, Thomes Fassie, Eske Brock, Claus Glambek, Hendrik Lykke, Erik Bilde, Niels Gyldenstjerne, Hans Rostrup, Niels Skram, Frandts Rantzau, Benedichs Rantzau, Christoffer Parsberg, Johan Bernekov, Voldemar Parsberg, Hendrik Gjøe og Otte Christofver Rosenkrantz, hver med 4 Heste. Alle skulle være i sorte Fløjlspaltzrocke. Sj, T. 17, 256 b. Orig. til Caspar Markdaner. Jvfr. 22. April.
3. Marts (Kbhvn.). Miss. til Peder Gyldenstjerne, Mandrup Parsberg. Erik Lykke til Sko[v]gaard, Morits Stygge, Hans Lindenov, Niels Krabbe, Niels Skram og Hendrik Lykke. Der er Trætte mellem Lodvich Munk, Embedsmand paa Ørum, paa Kronens Vegne og Fru Karen Gyldenstjerne, Niels Lykkes Enke, om Forstrand og Havklitter, som Fru Karen vil tilholde sig som Endel, skønt de i lang Tid ulast og ukæret have fulgt Kronen. Sagen har været for paa Herredstinget, hvor Forstranden er tildømt Lodvich Munk, og siden paa Landstinget, hvor begge Parter have bevilget en Landstingsgranskning til ovennævnte gode Mænd, der skulle dømme dem imellem i hele den Strid. Naar de derfor efter Landstingsgranskningen begive sig paa de omtrættede Aasteder, skulle de nøje undersøge, om de Havklitter, der støde op til (»skyde paa<<) Stranden, findes at være indsvorne til Torp til nogle Endelsklitter eller andre Steder, om der ikke findes en fælledbunden Klit saavel til Kronens Gods paa Handstholm som til Fru Karens Gods sammesteds, og om der ikke findes baade Endelsklitter og fælledbundne Klitter med Kær og Moser, som hendes Skøder lyde paa, foruden de fælledbundne Klitter, der støde op til de til Ørum Slot liggende Strande, hvilke i Følge gamle Adkomstbreve have fulgt Kronen. De skulle nøje undersøge, med hvad Ret hun vil og kan tilholde sig Klitterne, siden enten bilægge Trætten i Mindelighed eller dømme Parterne imellem og give Dommen beskreven. De skulle passe godt paa, at Kronen ikke i nogen Maade kommer til kort ved deres
