Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/365

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

360

1590.

skal han næsten hele Sommeren igennem om Søndagen og andre Helligdage prædike 2 Gange i Lemb Kirke, og det er ham meget besværligt at vandre 2 Gange hver Søndag fra Veiby til Lemb Kirke; endelig ligger Herredstinget, der holdes om Lørdagen, ved Veiby Kirke, og denne verdslige Forsamling hindrer ham meget i hans Studering. Da han af disse Grunde har anmodet om i Stedet at maatte faa Annekspræstegaarden i Lemb Sogn, der er meget belejligere for Præsten at bo i, skal Hendrik Belov hjælpe ham til at faa den og til at faa de Folk, der bo i Annekspræstegaarden, til i Mindelighed at forlade den mod i Stedet at faa den Præstegaard, som Præsten nu bor i, hvilken straks skal overlades dem af Præsten; Hendrik Belov skal sørge for at ordne Sagen saaledes, da det i sig selv er billigt og ret, at Præsten faar den Præstegaard, som er ham og Sognefolket mest belejlig; dog skal det saa vidt muligt ske i Mindelighed, saa der ingen Klager kommer hverken fra Præsten, Sognefolket eller de paa Annekspræstegaarden boende Folk. J. T. 4, 142.

19. Marts (Kbhvn.). Miss. til Fru Kiersten Steen Bildes om i Herritsvad Klosters Skove at anvise Tyge Brahes Fuldmægtig en Eg, som Kongen har givet Tyge Brahe til et Stampetrug i hans Papirmølle. K¹. Udt. i Sk. T. 2, 86. Miss. til Albrit Friis. Denne Brevviser, Hr. Peder Søfrensen, har berettet, at han har beligget sit eget Søskendebarn og af den Grund er bleven afsat fra sit Kald af Biskoppen og dømt fra sin Fred, og han har anmodet om at maatte faa sin Fred igen og erhvervet sig en Forskrift fra Kongens Svoger, Hertug Hendrik Julius af Brunsvig og Lyneborg, om at benaade ham, af hvilken Forskrift en Kopi hoslagt følger. Kongen har paa Hertugens Forbøn eftergivet Hr. Peder Forseelsen og ladet ham faa sin Fred igen, saa han uhindret maa bosætte sig, hvor i Riget han lyster, og ernære sig som andre Undersaatter, dog maa han ikke faa noget gejstligt Embede; Albrit Friis skal ogsaa til Advarsel for andre straffe ham med en lempelig Straf og Bøde og derefter levere ham hoslagte aabne Brev, som han saa kan lade læse til Tinge. J. T. 4, 143. Jvfr. 9. Marts.

20. Marts (—). Bestalling for Jørgen Muus som Skibshøvedsmand paa Orlogsskibene med en aarlig Løn af 120 gl. 1 Tr. Dsk. Mag. II. 264. Nyrop, Strandmøllen S. 10.