32
1588.
fattige noget, men langt hellere har forbedret deres Indtægt adskillige Steder i Riget, og da de ikke tvivle om, at den udvalgte Konge i den Henseende vil træde i sin Faders Spor, anmodes han om med det første at besigte det Gods, Hospitalet har mistet, siden udlægge Hospitalet Fyldest af det Gods, han har i Befaling, enten i Vinding By eller et andet Sted, hvor han selv synes, og indsende klare Registre over Godset til Kancelliet. J. T. 4, 4
20. Juni (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Malti Jensen, Morits Stygge og Hans Lindenov, Landsdommere i Nørrejylland. Deres Fællesskrivelse er modtaget, hvori de under Henvisning til, at deres Landsdommerbestilling i denne sørgelige Tid efter Kongens Død vil blive besværligere, og at de maa befrygte mere Modvillighed og utilbørlig Forulæmpning end i den afdøde Konges Tid, anmode om enten at blive fritagne for Embedet eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, at maatte finde Befordring og Haandhævelse i deres Befaling hos Regeringsraaderne. Med Hensyn til deres Be mærkning om, at deres Embede vil blive besværligere end før, saa maa jo alle beklage, at Kong Frederik II døde saa tidlig og i den udvalgte Konges umyndige Aar, hvorved Embedet vil blive besværligere baade for dem og Regeringsraaderne og deres andre Medbrødre, men da det har været Guds uransagelige Vilje, maa man finde sig deri og tænke paa, hvilke Midler der under disse Forhold kunne være tjenlige til Fædrelandets Ophold og Bedste, og da der nu mere end nogensinde tidligere vil være Brug for gode Folks Hjælp og Bistand til at hjælpe fattige Folk til Lov og Ret, henstille Regeringsraaderne venligen til dem selv at betænke, at de nu ikke kunne gøre noget ved deres Begæring om Fritagelse for Embedet, men paa den udvalgte Prinses Vegne indstændig maa anmode dem om fremdeles at varetage deres Embede, hvilket den udvalgte Prins, naar han kommer til Lavalder, uden Tvivl ogsaa vil betænke med al Gunst og Naade. Hvad Regeringsraaderne selv angaar, kunne Landsdommerne trygt forlade sig paa, at de ligesaa vel som deres Medbrødre ville understøtte dem med Raad og Daad i deres Bestilling og, hvis nogen viser Modvillighed mod dem eller forulæmper dem og overfalder dem paa Embeds Vegne, hvilket dog med Guds Hjælp ikke skal ske, da ville anvende Midler, der ere tjenlige til at forekomme, afværge og gengælde saadant. Da de i deres Skrivelse ogsaa have berørt, at der i denne onde Tid optænkes og indføres flere Sager og Trætter