367
1590.
1. April (Kronborg.). Forleningsbrev for Biørn Knudsen, Landsdommer i Sønderhalland, der for nogen Tid siden er bleven beskikket til ogsaa at være Landsdommer i Nørrehalland, paa Yddergaard i Hiordtsberg Sogn i Aarsted Herred, uden Afgift, saalænge han er Landsdommer, da han har berettet, at det vil falde ham meget besværligt, naar han skal rejse fra det ene Landsting til det andet, at ligge og tære paa sin egen Pung, og derfor har anmodet om at blive forlenet med en af Kronens Gaarde i Nærheden af Falkenberg, for at han dér kan have bekvemt Natteleje. Sk. R. 2, 42 b.
2. April (—). Miss. til de Enkefruer, der i Anledning af nogle fremmede Fyrsters Ankomst to Gange¹ have faaet Ordre til at møde i Helsingør, sidste Gang den 4. April, for at være hos Kongens Moder, om ikke at møde før Palmesøndag, 12. April, da Kongen ikke venter de fremmede Fyrster før ved den Tid og derfor anser det for unødvendigt, at de møde saa tidligt og ligge der og tære paa deres egen Bekostning. Sj. T. 17, 261.
3. April (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Fru Anne Bild til Gierskouf, Hans Skinkels Enke. Forrige Aar bevilgede hun paa Dronning Sophies Begæring, at hendes Datter, Jomfru Karen Skinkel, maatte følge Dronningens Datter, Dronning Anna, til Skotland og blive et Aar hos hende, hvorfor Dronningen naadigst takker hende. Rejsen blev imidlertid ikke til noget paa den Tid, men blev formedelst allehaande indfaldne Ulejligheder opsat til nu paa Foraaret, da den igen skal begyndes, og Dronningen har derfor paany skrevet til hende om at lade Datteren følge med til Skotland, hvilket hun ogsaa har bevilget paa det Vilkaar, at Datteren maa komme tilbage igen med de Skibe, der følge Dronning Anna over. Da Dronning Anna imidlertid kommer som fremmed til Landet og ikke har nogen hos sig, som hun er kendt med og kan have daglig Omgang med, har Dronning Sophie begæret, at Jomfru Karen maa blive et Aar hos Dronning Anna i Skotland, og anmodet Raadet om i hendes Navn at skrive til Fru Anne derom; Dronningen vil sørge for, at hendes Datter efter et Aars Forløb skal blive ført tilbage med god Befordring, og vil iøvrigt bekende det med al Gunst. Regeringsraadet anmoder Fru Anne om at gaa ind paa Dronningens Begæring i Betragtning af, at Dronning Anna er 1 12. Jan, og 23. Febr. 1590.