370
1590.
Arvingerne. Det befales Erik Lunge at møde i København paa den Tid, ovennævnte Møde er berammet, antage sig Christen Munks Børns Sag og paase, at de ikke komme til kort, saaledes som han vil forsvare for Gud, Kongen og Børnene. J. T. 4, 147.
7. April (Kbhvn.). Miss. til Roskilde Kapitel. Det har i Anledning af, at Præsten til Giefninge og Svoersløf Sogne, der efter Kongens Faders Forordning ere Annekser, nu er død, forespurgt, hvorledes det skal forholde sig med disse Sogne, da Giefninge Sogn er perpetueret til Graabrødre Kirke og Jus patronatus til Svoersløf Kirke hører under Roskildegaard. Det skal sende et af Kapitlets Medlemmer til Regeringsraadet for at berette, hvorledes det forholder sig, saa man siden kan forordne, hvad ret og billigt er. Sj. T. 17, 262 b.
— Miss. til Mandrup Parsberg om at lade Kronens og Adelens Tjenere i Skanderborg Len faa nødtørftig Ildebrændsel og Bygningstømmer i Lenets Skove og udvise dem det, hvor det skader Skoven mindst; ligeledes skal han af Slottets Skove lade Glasbrænderen i Glashytten faa, hvad han behøver til Glashytten. Udt. i J. T. 4, 147 b.
8. April (—). Kvittans til Manderup Parsberg til Hagisholm, Embedsmand paa Skanderborg, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Aarhusgaards Len, for den i Lenet faldne gejstlige Jurisdiktion og de i Lenet oppebaarne Penge- og Madskatter fra 1. Maj 1584, da han fik Lenet, til 1. Maj 1589, da han med klart Inventarium og Ejendomsbreve overleverede det til Knud Brahe til Tostrup. Han blev intet skyldig. Sj. R. 13, 137 b. J. R. 5, 121 b.
— Miss. til Mandrup Parsberg. Da han i Inventarium paa Skanderborg har modtaget noget gammelt forslidt rødt Engelst, der skal have været draget omkring i Stuer, og noget gammelt forslidt grønt Engelst, der skal have været draget omkring i Stuerne paa Jagthuset i Rye, befales det ham at uddele alt dette Engelst til fattige Folk. Af det gamle Kobber, som han har modtaget i Inventarium efter Vægt, skal han tage saa meget, som behøves til at beslaa Døren og Fjællevinduerne for Brevkammeret paa Skanderborg med, og med det første lade Døren og Fjællevinduerne beslaa dermed. Udt. i J. T. 4, 148.
