35
1588.
af Støvningen for Drotningborg Mølle, og ansøge om for en rimelig Indfæstning og Afgift at faa en af Holmene syd for Randers. Regeringsraadet har paa den udvalgte Prinses Vegne bevilget dette og befaler ham at udse en Holm eller et Stykke Eng af Slottets Enge, hvor det bedst kan undværes, straks overdrage Bønderne Engen og sende Regeringsraadet Besked, for at Bønderne kunne faa nærmere Forvaring derpaa. J. T. 4, 6 b.
22. Juni (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Ofve Lunge. Mellem den afdøde Konge og Fru Kierstine Ulfeldt, Morten Svendsens Enke, har der fundet en Forhandling Sted, hvorved hun har afstaaet hendes Hovedgaard Biernderup med mere Gods i Fyrstendømmet til Kongen mod Livsbrev 1 paa Gaarden Kinderup i Aalborghus Len og nogle Læster Korn af Slottet, hvilket Brev dog formedelst nogen indtruffen Uenighed ikke er blevet sat i Værk. Da hun nu har rettet sig og forklaret sig angaaende disse Stridigheder og har Kongens endelige Brev paa Gaarden og Kornet, skal han, naar hun besøger ham med dette Brev, efterkomme Kongens Brev baade med Hensyn til Gaarden og Kornet. J. T. 4, 10 b.
23. Juni (Roskilde 2). Miss. fra Regeringsraadet til Tolderne i Helsingør. De have indberettet, at der nylig til Sundet fra Riga er kommet et skotsk Skib, hvori der fandtes noget Gods, som ikke var angivet og fortoldet, hvorfor de arresterede baade Skib og Gods og Skipperen og Skibsfolket, og de have begæret at faa at vide, hvorledes de skulle forholde sig dermed. I Anledning heraf meddeles dem, at Skipperen og Skibsfolket have haft Fuldmægtige hos Raadet og paa det højeste forsikret, at det er sket af Uforstandighed, da de ikke tidligere have været i Østersøen og derfor ikke vidste, hvorledes det plejede at være med Rigets og Kronens Rettighed i Sundet; de have erkendt deres Forseelse og begæret, at den for denne Gang maatte blive dem tilgivet for Guds, Kongens af Skotlands og deres fattige Vilkaars Skyld. Regeringsraaderne have tilkendegivet de andre her tilstedeværende Rigsraader Sagen og i Forening med dem overvejet den, og skønt Skotternes Undskyldning ingenlunde kan forklare deres grove Forseelse og der var god Grund til ikke alene at straffe dem paa Skib og Gods, men ogsaa at straffe dem selv til advarende Eksempel for andre, har hele Rigsraadet dog, først og fremmest af Hensyn til Kongen af 1 26. Dec. 1587. 2 Roskilde er vistnok en Fejlskrift for: København.
