Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/400

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

395

1590.

Tolden, samt fri Disk og Underholdning hos Skolemestrene i Klosteret. Sj. R. 13, 149.

1. Juli (Koldinghus). Miss. til Tolderne i Helsingør. Denne Brevviser, Laurits Nielsen, har berettet, at han for nogen Tid siden af Kongens Fader er bleven antaget som Degn paa Kroneburg og derfor har faaet tillagt en aarlig Besolding, men at hans Bestilling efter Kongens Faders Død er bleven forandret af Geert Rantzau til Bredenberg, der da var Lensmand paa Kroneburg, saaledes at han skal varetage Tjenesten baade i Kirken paa Kroneburg og i den tyske Kirke i Helsingør, saaledes som det ham af Geert Rantzau givne Brev yderligere formelder. Kongen bifalder denne Forandring og har givet Laurits Nielsen ny Bestalling. De skulle gøre op med Laurits Nielsen for det, han har til gode fra den Dag af, da hans Bestilling blev forandret, indtil nu og betale, hvad han har til gode. Sj. T. 17, 285. K. 1 Miss. til Morten Brock. Kongen har erfaret, at Fru Karinne Rønnov til Hvidtkieldt, Jens Bildes Enke, paa Fynbo Landsting har tilfulgt Sandemænd at skulle sværge om Hærværk over Peder Staer, Borgemester i Svendborg, Søfren Rasmussen, Byfoged, og deres Medfølgere sammesteds, fordi de have været i Flok og Følge med hverandre og have borttaget en Skude med Ved, som en Borger i Ærøskøbing, ved Navn Jens Christensen, havde liggende for Fru Karinne Rønnovs Skovsmaal og Grund, og at Morten Brock, da Peder Staer i Rette lagde Kongens Faders Brev om, at intet Ved maa udføres af Riget, ligesom ogsaa Kongens eget Forbudsbrev2 mod Besøg af ulovlige Havne, ikke har villet dømme endeligt i Sagen, men har henvist den til Paadømmelse af Kongen og Danmarks Riges Raad, fordi Brevene efter hans Formening ikke udtrykkelig angive, hvorledes der skulde forholdes med de Havne, der laa for Adelens egen Grund. Da Kongen af denne hans Dom ikke kan se, at han, som det sømmer sig en kristelig Dommer, er tilbøjelig til med Dom og Ret at skille de Undersaatter ad, der komme i Rette for ham med Sager, hvori han bør dømme, men at han opholder dem i deres Uenighed og Trætte, saa de blive saa forbitrede paa hinanden, at de næppe nogensinde eller i alt Fald ikke let igen kunne blive forligte, paalægges det ham alvorligt med det allerførste paany at indstævne Sagen for sig 12. Juli 1571. 2 25. Marts 1589.