396
1590.
og uden al vidtløftig Forhaling afsige en endelig Dom deri. F. og Sm. T. 2, 114.
1. Juli (Koldinghus). Miss. til Dr. Johan Knoppert. Han har indberettet, at Kongens Skovrider Søfren Jæger, der havde Tilsyn med Kronens Vildtbane og Enemærkeskove i Ringsted Klosters Len, for kort Tid siden hemmelig er bleven skudt i Kronens Enemærkeskov Beested, og at man endnu ikke har kunnet opdage, hvem der har gjort det. Kongen kan ikke noksom forundre sig over, hvem der har turdet driste sig til en saadan ubluelig Modvillighed, og befaler ham strengelig at gøre sig den største Flid for at faa noget bestemt at vide herom, stævne alle Bymænd i alle Sogne og Landsbyer omkring Skoven til Tinge og under deres højeste Ed forhøre enhver om, hvad han véd om denne Gerning. Naar han faar noget bestemt at vide, skal han lade Gerningsmanden fængsle eller forvare med god vederhæftig Borgen, lade ham tiltale og forfølge paa Tinge paa det allerstrengeste og derefter lade ham straffe, saa andre kunne se sig i Spejl deri og afholde sig fra saadan utilbørlig Dristighed. Han skal sende Regeringsraadet Besked om Sagen. Sj. T. 17, 283 b. K. Miss. til Christoffer Valkendorf [Vordingborg Len], Niels Parsberg [Roskildegaards Len] og Chresten Friis [Antvorskov Len] om i deres Len, særlig paa Grænsen imod Ringsted Klosters Len, med allerstørste Flid at lade udspørge, hvem der har begaaet Drabet paa Skovrideren i Ringsted Klosters Len, og hvis de kunne opspørge det, lade Manddraberen paagribe og sende til Ringsted Kloster, for at han kan komme til at udstaa sin tilbørlige Straf, da Kongen paa ingen Maade vil lade saadan Modvillighed gaa ustraffet hen. De skulle meddele Dr. Johan Knoppert, hvad de opspørge. Sj. T. 17, 284 b. K.
2. Juli (—). Til Dr. Knoppert. Denne Brevviserske, den ihjelskudte Søren Jægers Hustru, har berettet, at Borgemestre og Raad i Ringsted kræve 22 Dlr. af hende for hendes afdøde Mands Lejersted, og har anmodet om, at disse Penge maa eftergives hende. Da Søren Jæger i en rum Tid har tjent baade Kongen og Kongens Fader og har mistet sit Liv i Kongens Tjeneste, skal Dr. Knoppert sørge for, at han faar fri Begravelse. Han skal betale hende hendes Mands resterende Løn og gøre sig al mulig Flid hos Borgemestre og Raad for, at hun saa meget som muligt kan blive fri for Byens Tynge, særlig blive helt fri det første Aar. K.