Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/403

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

398

1590.

miste ovennævnte Jorder og hvorledes der kan udlægges dem Fyldest derfor, og sende Regeringsraadet Besked om alt. F. og Sm. T. 2, 116.

3. Juli (Koldinghus). Miss. til Frands Rantzau. Sognemændene i Lenno¹ Sogn ved [Silkeborg] Slot have berettet, at deres Sognekirke i lang Tid har været meget forfalden baade paa Tømmer, Tag og i andre Maader, hvilket skyldes, at Kirkens Indkomst er saa ringe, at den ikke kan holdes i Stand dermed. De have saa formaaet deres Sognepræst til med stor Umage og Bekostning at genopbygge og istandsætte Kirken, men denne er derved kommen i en saa stor Gæld til Præsten, at den ikke formaar at betale den af sit eget, og de have derfor ansøgt om nogen Hjælp til Gældens Betaling og til Forbedring af hvad brøstfældigt der endnu maatte være. Han skal sørge for, at de Kirker i Lenet, der ere formuende og ikke selv trænge til Bygning, efter deres Evne og Lejlighed enten yde Lenno Kirke nogen Hjælp eller laane den saa meget, at den kan komme ud af Gælden og blive gjort helt i Stand. Han skal paase, at det, han saaledes kan skaffe fra de andre Kirker, udelukkende bliver anvendt til Lenno Kirkes Bedste. J. T. 4, 153 2

4. Juli (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Horsens og Aarhus. Nogle af deres Medborgere skylde Jens Pouelsen, Tolder i Kolding, en mærkelig Sum Penge i Told af de Staldøksne, som de sidst have uddrevet gennem Kolding, saaledes som vedlagte Seddel og deres Haandskrifter til Tolderen paa Pengene nærmere udvise. Da Tolderen ikke kan gøre Rentemesteren klart Regnskab for den af ham oppebaarne Told, førend han faar denne Restance betalt, og Kongen formedelst de store daglig paahængende Pengeudgifter har stærkt Brug for Pengene og derfor ikke kan give længere Henstand, befales det dem alvorligt at foreholde deres Medborgere, at de maa betale Tolderen den resterende Told med det allerførste, da Kongen ellers maa gribe til andre Midler. J. T. 4, 153 b.

5. Juli (—). Aab. Brev om, at Hr. Zacharias Andersen, Sognepræst til Haufrebierg Sogn i Sjælland, har berettet, at han ved sin Kaldelse til Sognepræst dér har faaet en af de ringeste Gaarde i Byen udlagt til Præstegaard, skønt han, ligesom sædvanligt er 1 Linaa, Gern H. Udenfor er skrevet: Laurits Mules Skrift.