Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/41

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

36

1588.

Skotland og dernæst ogsaa af Hensyn til Skotternes Armod, eftergivet dem Forseelsen for denne Gang, dog paa det Vilkaar, at de skriftlig og mundtlig paa Toldhuset skulle erkende, at de have forsét sig, og at Sagen alene for Guds og Kongen af Skotlands Skyld er eftergivet dem, og derhos forpligte sig til, at de uden Naade ville lide den højeste Straf, hvis noget saadant herefter hænder nogen af dem paa noget af Kongens Toldsteder, enten i Sundet eller andensteds. Naar Skotterne have givet saadan Bekendelse og Forpligtelse og have betalt al den Told, de skulle, maa Tolderne lade dem passere med Skib og Gods. Gods. Naar Skotterne gøre deres Bekendelse paa Toldhuset, skulle Tolderne alvorligt foreholde alle de tilstedeværende Skippere, at ingen af dem af denne Benaadning maa lade sig forlede til lignende Misgerning, da de sikkert kunne forlade sig paa, at hvis nogen bliver greben i lignende Svig med at underslaa Kronens Told og Rettighed, lidet eller meget, vil det herefter ikke blive dem eftergivet mere end tidligere, men blive straffet uden al Naade. Sj. T. 17, 60.

23. Juni (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Steen Brahe, Hack Ulfstand og Niels Friis. For nogen Tid siden gav den afdøde Konge dem Ordre til at samles, kalde Henning Gjøe til Kierstrup og Anne, Benedict Nielssens Enke, Borgerske i Nykøbing, for sig, undersøge, hvorledes det forholder sig med det Regnskab, som hendes afdøde Mand skulde gøre Henning Gjøe for de 3 Aar, hvori han var Skriver paa Nykøbing Slot, men formedelst sin Død ikke fik gjort, og skille dem ad om den Sag. Da hun nu har berettet, at de nok nogle Gange have været samlede om Sagen og have indstævnet hende og hendes Modpart for sig, men alligevel ikke truffet nogen endelig Afgørelse i Sagen, og har anmodet om at blive hjulpen til Ret i Henhold til Kongens Befaling, da det er hende besværligt at opholdes saa længe med denne Trætte, anmodes de om at møde paa belejlig Tid, kalde Sagen for sig og uden videre Undskyldning og Forhaling udføre Kongens Befaling og skille Parterne endeligt ad, saa hun ikke skal have behov at besvære nogen med videre Overløb. F. og Sm. T. 2, 4. Aab. Brev om, at Kongen efter Rigsraadets Betænkning har bevilget, at Jens Pouelsen, Tolder i Kolding, der ved sin Bestilling hindres meget i sin Næring og derfor har ansøgt om, at hans Tjeneste maatte blive betænkt, indtil videre maa oppebære