418
1590.
at hans Broder, afdøde Mogens Kaas, som havde en af deres Slægtninge til Ægte, har givet dennes Arvinger Brev paa 1500 gl. Dlr. for den Brudeskat, hun havde bragt ham, og for det Løsøre, som fandtes efter hende, da de ingen Børn havde sammen. De have ofte krævet Opfyldelsen af dette Brev baade hos ham, der er Værge for Mogens Kaas's Barn, og hos hans Brødre, og der er ogsaa givet dem den Besked, at han vilde mødes med dem i Flensborg for paa Mogens Kaas's Barns Vegne at forhandle med dem om Sagen og bringe denne i Orden, saaledes at de skulde faa deres Betaling; dette er dog mod al Forventning alligevel ikke sket, og de have nu anmodet om at blive hjulpne til deres Betaling, for at de ikke skulle blive nødte til at gaa anderledes frem med Mogens Kaas's Haand og Segl. Da Anders Kaas er Værge for Barnet og bør paase, at dette ikke formedelst hans Forsømmelse i Fremtiden skal blive Genstand for Spot og Eftertale, befales det ham at rette sig selv heri og inden førstkommende Mikkelsdag paa Barnets Vegne betale Klagerne de 1500 gl. Dlr. med al bevislig Rente, som de med Rette kunne kræve hos Barnet, eftersom de nu paa 12. Aar have maattet undvære Pengene, alt under Hensyn til, hvad der i Tilfælde af, at Pengene ikke betales, kan foretages af dem med hans Broders Haand og Segl til Forvid og Eftertale baade for Barnet, ham selv og hans Slægt og Venner. F. og Sm. T. 2, 123.
1. Aug. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Markjord ved Hjørring, som sælges, først skal lovbydes til Byens Borgere, og at disse maa handle i Aalborg By og Omegn ligesom Aalborg Borgere i Hjørring By og Omegn, samt om, at der maa holdes Torvedag i Hjørring om Lørdagen. J. R. 5, 128 b. (Tr.: CCD. II. 558 f.).
— Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at en bygfældig Vikariegaard paa Skolegade i Aarhus, som hidtil har ligget til det Vikarie, M. Desiderius Foss, Sognepræst til Vor Frue Kirke i København, er forlenet med, herefter altid skal være henlagt til Residens for Kapellanen eller Organisten i Aarhus, dog skal Kapitlet altid holde Gaarden i god Stand. Kapitlet har nemlig berettet, at der hidtil ingen Residens har været, hvori Kapellanen eller Organisten ved Domkirken kunde bo, og har, ligesom ogsaa M. Desiderius, erklæret sig tilfreds med, at ovennævnte Gaard henlægges dertil. J. R. 5, 129 b. Miss. til Knud Brahe om at istandsætte Superinten-