435
1590.
maa være fri for Ægt og Arbejde, saalænge de ere Sandemænd eller indtil anden Ordre gives, da de formedelst deres Bestilling ofte maa forsømme deres egen Næring. J. R. 5, 138.
10. Aug. (Koldinghus). Aab. Brev om Indsættelsen af Kirkeværger i Har Syssel. J. R. 5, 135 b. (Tr.: CCD. II. 561 f.) Miss. til Anders Dresselberg. Kongen har bragt i Erfaring, at mange i Har Syssels Provsti, der have fæstet Kirkens Tiender og have enten Kongebreve eller Fæstebreve af ham eller hans Formænd derpaa, aldrig have betalt Stedsmaal til Kirkerne, men formedelst Kirkeværgernes Forsømmelse siddet hen uden at svare det, til stor Skade for Kirkerne. Det befales ham at give alle, der have undladt at svare det af dem udlovede Stedsmaal, Ordre til straks at betale det til Kirkeværgerne; saafremt det ikke betales, skal han bortfæste Tienderne til andre i Sognet, der i rette Tid ville svare deres Stedsmaal og Afgift. J. T. 4, 171 b.
— Forleningsbrev for Morten Brock til Barløsse, Landsdommer i Fyen, paa Herligheden af følgende Norup Kirkes Kirkegaarde: 1 i Norup og 2 i Egense, hvilken Herlighed hidtil har hørt under Odensegaard, uden Afgift. Landgilden skal vedblivende svares til Harsmarcke Kirke. F. og Sm. R. 2, 30.
11. Aug. (—). Følgebrev for samme til de paa ovennævnte Gaarde boende Bønder, at de skulle gøre Ægt og Arbejde til ham. Udt. i F. og Sm. R. 2, 30 b.
— Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at Kirkerne i Har Syssels Provsti skulle være meget forfaldne, hvilket særlig skal skyldes, at de efter Kirkebøgernes Udvisende have stort Tilgodehavende, baade gammelt og nyt, saavel hos adelige som hos uadelige, hvilket disse ikke godvilligt ville betale, og at de køer, Faar og andet, som Kirkerne have haft i Forraad, ved Kirkeværgernes Forsømmelighed ere blevne Kirkerne fravendte, idet den ene af Kirkeværgerne efter den anden have set gennem Fingre dermed og ikke villet indkræve Kirkernes Tilgodehavende eller tage sig af Kirkernes Køer, Faar og andet og udsætte dem paa solide Steder, naar en, der har haft saadant Kirkernes Gods i Leje, er død. Kirkeværgerne skulle herefter være forpligtede til, den ene efter den anden, at indkræve Kirkernes Tilgodehavende, baade gammelt og nyt, og efter Kirkernes Jordebøger at opspørge og indkræve Kirkernes Køer, Faar og Geder og igen sætte dem
