437
1590.
og Væ hver 10; Trelleborg 9; Aahus og Ronneby hver 8; Lund, Falsterbo, Varberg og Helsingborg hver 6; Halmsted 5; Auskier 4; Laugholm, Falkenberg og Sømmershavn hver 3; Sølvitsborg, Lykaa og Elleholm hver 2. Sj. T. 17, 292 b.
11. Aug. (Koldinghus). Miss. til Borgemestre og Raad i København om Stralsunds Fid paa Dragør. Sj. T. 17, 294. (Tr.: KD. IV. 695). Miss. til Stehen Brahe til Knudtstrup, Embedsmand paa Helsingborg, og Lauge Urne til Bieltebierg, Landsdommer i Skaane. Fru Litsabet Friis, Jacob Hvitfeldts Enke, har berettet, at Kong Frederik II for nogle Aar siden har taget 2 af hendes Husbondes Gaarde paa Gietzøer, hvorfor Peder Oxe efter Kongens Befaling foreløbig udlagde hendes Husbonde 2 Gaarde paa Laaland, dog blev Godset ikke besigtet, ligesom der heller ikke blev udfærdiget endelige Mageskiftebreve. Kongen har siden ladet Mageskiftegodset besigte, hvorved det har vist sig, at Kronen bliver Fru Litsabet Friis 15 Tdr. 1 Skp. 1 Fjerd. Korn skyldig. Da Fru Litsabet har begæret at faa Mageskiftet bragt i Orden og at faa Fyldest for det, hun har til gode, i 1 Gaard i Jersege i Giønge Herred og desuden har tilbudt, hvis denne Gaard beløber sig til mere end de 15 Tdr. 1 Skp. 1 Fjerd. Korn, da at ville give Vederlag derfor af sit Gods paa Sjælland, skulle de med det allerførste besigte Gaarden i Jersege og det Gods, hun vil udlægge, hvis Gaarden i Jersege beløber sig til mere end de 15 Tdr. 1 Skp. 1 Fjerd. Korn, ligne Godset og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sk. T. 2, 97 b. Miss. til Laurits Brockenhuus. Da Kirkerne paa Als, hvortil den gejstlige Jus patronatus hører under Nyborg Slot, skylde 128 Mk. lybsk Gæsteripenge til Nyborg Slot, men ere meget bygfældige og heller ikke i Besiddelse af saadan Formue, at de kunne betale Pengene, har Kongen for denne Gang eftergivet dem Restancen, hvilket Laurits Brockenhuus skal indføre i sit Regnskab. F. og Sm. T. 2, 132.
— Miss. til Laurits Brockenhuus og Bispen i Fyen. Kongen har bragt i Erfaring, at Bønderne paa Als skylde Kirkerne paa Øen meget, og at Kirkeværgerne, der lovlig have forfulgt Bønderne, ikke kunne faa andet af dem end gamle Øg og Heste, som ikke ere noget værd. Da Kirkeværgerne derfor nu have anmodet om at blive hjulpne til Betaling, skulle Laurits Brockenhuus og Bispen give Ordre til, at der af de Bønder, der skylde Kirkerne
