443
1590.
større Told, end der er fastsat i Privilegierne og de have givet i Kongens Faders Tid. F. og Sm. T. 2, 140.
13. Aug. (Koldinghus). Miss. til Frederik Haub. Denne Brevviserske, Elsebe Johan Klys, har berettet, at hendes afdøde Husbonde har tjent ham som Foged paa hans Gaard Bosserup paa 5. Aar lige indtil sin Død, og at Frederik Haub efter hendes Husbondes Død har taget hans Regnskaber, Kvittanser og Sendebreve, med Undtagelse af nogle faa, til sig og beslaglagt hendes Gods, saa hun aldeles intet har faaet af Mandens Gods; ligeledes mener hun at være kommen til kort, da den, der har paataget sig at forklare hendes Mands Regnskab, har været uforfaren, idet Frederik Haub nu vil tvinge hende til at betale ham en stor Sum Penge og til desuden at betale de Øksne, som hendes Husbonde efter Frederik Haubs Ordre har købt hos Bønderne i Lenet, og som Frederik Haub siden har solgt til sin Fordel. Da hun ved Regnskabsopgørelsen ikke har haft nogen til Stede, som havde Forstand paa Regnskab, har hun begæret Forskrift til ham om, at det maa tilstedes hende saa vel som ham at tiltage nogle regnskabskyndige og uvildige Mænd til at handle dem imellem. For at han kan komme til en endelig Afgørelse med hende og for at hun ikke skal have noget at klage over, befales det ham at gaa ind herpaa, saa at hun ikke i nogen Maade skal komme til kort og helt komme fra sin Næring. F. og Sm. T. 2, 140.. Aab. Brev om, at Friderik Busch, Borgemester i Ringkøbing, der er beskikket til Tolder og Sisemester sammesteds, for sin Umage hermed aarlig maa oppebære 30 Dlr. af Tolden. Udt. i J. R. 5, 141 b.
— Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at M. Hans Kier i Kolding har studeret forskellige Steder i Udlandet for bedre at kunne tjene sit fædrene Rige i Kirken eller Skolen, og at mange, som have Forstand derpaa, ogsaa mene, at han vilde have kunnet anvendt sine Studier nyttigt i Kirkens eller Skolens Tjeneste, hvis Gud ikke havde paalagt ham det besværlige Blindheds Kors, hvilket nu har bragt ham i stor Borg og Gæld. For at han ikke skal lide Armod og for at belønne hans gode Vilje, da han ikke har brugt sin Fædrenearv, som han nu i sin Modgang skulde have hjulpet sig med, til Unytte, men til Forfremmelse i boglige Kunster, har Kongen bevilget, at han indtil videre maa oppebære Afgiften af Kronens Korntiende af Ullerup Sogn i Eld Herred. J. R. 5, 141 b.
