456
1590.
17. Aug. (Koldinghus). Ligelydende Miss. til Morits Stygge og Jørgen Friis, Landsdommere i Nørrejylland, om at besigte Hald Slots Bygninger. Udt. i J. T. 4, 181.
— Miss. til Chresten Skeel om at fuldføre det, han har begyndt at bygge paa Aakier Slot, og føre Bekostningen til Udgift. Udt. i J. T. 4, 181 b.
— Forordning om, at Sandemænd, som i Drabssag ere opkrævede rettelig, skulle gøre deres Tov, uanset om den rette Eftermaalsmand møder eller ej. J. T. 4, 181. (Tr.: CCD. II. 566 ff. med Dato: 14. Aug., ligesom i Aftrykket i »Kongelige Majestatz Obne Breff«< 1590).
18. Aug. (—). Miss. til Præben Bild, Kongens Hofmarskalk. Kongen har bragt i Erfaring, at der aarlig medgaar megen Havre til hans Heste, saa det ofte, ikke uden stort Besvær, har været nødvendigt foruden Lenenes Indkomst at købe et stort Antal Tønder Havre, og dette store Forbrug skyldes formentlig, at man for nogle Aar siden er begyndt med at give 1½ Spund Havre paa hver Hest Nat og Dag, medens man tidligere altid har nøjedes med 1 Spund. Kongen har overvejet Sagen og har, for igen at afskaffe denne unyttige Udgift, bestemt, at der herefter til hans Ride- og Vognhestes Udfodring ikke maa udleveres mere end 1 Spund Havre til hver Hest Nat og Dag, regnet 8 Spund Havre paa hver Tønde. Præben Bild skal tilkendegive Fodermarskalken og Rustvognsmesteren dette, for at de kunne vide at rette sig derefter. Hvis de vise sig forsømmelige, ville de komme til at staa til Rette derfor. Sj. T. 17, 302. Miss. til Christofver Valkendorf [Vordingborg], Herman Jul [Dragsholm], Chresten Friis [Antvorskov], Ofve Lunge [Aalborghus] og Niels Skram [Dronningborg]. Da Kongen har bragt i Erfaring, at det, naar der forskrives Korn eller andre Varer til hans eget eller Bremerholms Behov, undertiden viser sig, at Kornet og anden Lenets Indkomst allerede er solgt, hvorved han uformodet kan komme til at lide stor Skade, forbydes det dem herefter at sælge noget af Lenets Indkomst, særlig Korn eller Smør, førend de have forespurgt Rentemesteren, om Kongen har Brug for noget af det til Udspisning eller andet. De skulle spørge i god Tid, for at det, Kongen ikke behøver, i rette Tid kan blive solgt til Købmændene. De ville komme til at staa til Rette,
