463
1590.
og Herlighed høre til Kronen og Ribe Kapitel, skulle ovennævnte to, for at Striden kan blive endt uden Vidtløftighed og enhver faa, hvad han bør have, begive sig til Benedix Rantzau og i Overensstemmelse med det skriftlige Tilbud og den Fortegnelse, som Albrit Friis og Kapitlet tilstille dem, spørge ham, om han vil være med til at udtage kgl. Befaling til gode Mænd om endelig at paadømme Sagen. Hans Erklæring skulle de enten tage beskreven af ham selv eller give den beskreven under deres Signeter. J. T. 4, 184 b.
26. Aug. (—). Aalborg og hans
25. Aug. (Koldinghus). Miss. til Thomes Fasti. Denne Brevviser, Jens Lauritsen, Borger i Aarhus, har berettet, at han en Tid har haft en Tiende i Saubro Herred, som Thomes Fasti nu er forlenet med, og har faaet to Breve derpaa af den afdøde Konge, det ene paa Tienden selv, det andet om at maatte give Penge i Stedet for Korn deraf, men nu har Thomes Fasti uden Grund frataget ham Tienden og bortfæstet den til en anden. Da han har anmodet Kongen om at hjælpe ham til at beholde Tienden, befales det Thomes Fasti at rette sig selv heri og lade ham beholde Tienden i Overensstemmelse med Kongens Faders Brev, da han ikke har været forsømmelig med at yde Thomes Fasti Afgiften, saa han af den Grund burde miste den, og Thomes Fasti jo heller ikke, som det burde sig, har faaet nogen Dom over ham. J. T. 4, 185. Aab. Brev, hvorved Aab. Brev, hvorved Kongen giver M. Hans Medkonsorter Tilladelse til, som de have tilbudt, at trykke den jydske Lovbog, dog skulle de lade Trykningen foregaa i København og gøre sig den yderste Flid for, at Lovbogen bliver trykt korrekt og saa sirligt og godt som muligt. Hidtil har der nemlig været mærkelig stor Brøst paa de jydske Lovbøger, baade de trykte og de utrykte, idet der i mange af dem findes store Defekter, hele Sentenser ere udeladte, nogle fejlagtig skrevne og trykte, i andre er Dansken formørket og Meningen saa >>forsæt«<, at den meget daarlig kan forstaas, hvorover det ofte hænder, at Dommere, særlig Herredsfogder, ved forefaldende Sager ere meget i Tvivl om, hvilke Lovbøger de skulle følge, og hvorledes de skulle fundere deres Domme og Sentenser. Sagen er overvejet af Danmarks Riges Raad, og med dettes Samtykke og efter dettes Raad har Kongen ladet den jydske Lovbog gennemse med største Flid, ladet Mangler og Fejl korrigere og Dansken forbedre, hvor Meningen fandtes formørket, for at Loven desbedre kan forstaas og udtydes af enhver mand og være til Nytte og Hjælp ikke alene for de for-
