Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/474

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

469

1590.

8. Okt. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Knud Svendsen, Borger i Kolding, for denne Gang sisefrit maa indføre 3 Læster Rostockerøl i Riget. Udt. i J. R. 5, 148.

— Miss. til Oufve Lunge. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Jes Hansen i Lilleballe, hvori han beretter, at han under sidste Herredag er draget herfra til Vejle og siden i hans egen Bestilling til Barretskouf, og at der, da han igen agede derfra og var kommen paa Oufve Lunges Mark paa Tiersbierg(!), er kommen 3 Karle til ham, som have frataget ham hans Knive, hvorefter Oufve Lunge har ladet sværge Vold over ham, uanset at der er kørt nogle foran ham, som Oufve Lunges Folk have ladet passere frit, og han ikke har vidst, at det var forbudt. Da han har begæret kgl. Forskrift til Oufve Lunge om at lade ham være utiltalt for denne Forseelse, anmoder Kongen denne om ikke at procedere saa strengt med ham, men lade ham være fri for Tiltale, da det kun er en ringe Forseelse og han ikke har kendt Forbuddet og andre jo ogsaa have kørt foran ham. J. T. 4, 189.

11. Okt. (—). Miss. til Tolderne i Varberg og Falkenberg. Borgerne i Varberg og Falkenberg have berettet, at de ikke kunne holde deres Kvæg i Aar, da Kornet har slaaet sig meget og der er Dyrtid paa Foder, og de have derfor ansøgt om Tilladelse til at udføre saltet Kød af Riget. Kongen har bevilget dette indtil 1. Maj, men ikke længere, og kun for Kød af deres eget hjemmefødte Kvæg. Der skal gives 2 Mk. i Told af hver Td. Kød, som udføres. Sk. T. 2, 101 b. Miss. til Albret Friis og Absolon Gjøe. For nogen Tid siden lod Kongen en aaben Befaling udgaa til dem og nogle andre Raader om Trætten ved Riberhus mellem Riget og Fyrstendømmet, men formedelst indtrufne Forhindringer kan Befalingen ikke gaa for sig til den berammede Tid, 19. Okt., men maa opsættes noget. Det befales ham (i Brevet til Absolon Gjøe: at holde sig rede til paa nærmere Ordre at møde paa Aastederne og udføre Befalingen; i Brevet til Albret Friis: at være til Stede paa Aastederne og paa Rigets Vegne svare til Trætten). F. og Sm. T. 2, 153. Miss. til Kronens Bønder i Slaugs Herred, som Erik Lange til Engelstholm, Embedsmand paa Biugholm, nu har i Forlening. Peder Gyldenstjerne til Tim, Rigens Marsk og Embedsmand i Vestervig Kloster, har berettet, at han, medens han ligger her i