Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

43

1588.

ham en Supplikats fra Bernt Skyrmand, Borger i København, hvori denne klager over, at trods den derom førte Forhandling og Knud Grubbes egne Løfter og Tilsagn om at betale sin Gæld til ham til bestemte Personer og til bestemte Tider er dette ikke alene ikke sket, hvilket har været ham til største Skade og Fordærv, men han afvises endog med Trusler og Undsigelser fra den ene Dag til den anden. For at Bernt Skyrmand en Gang for alle kan komme til sin Betaling og ikke skal have behov at anvende yderligere forgæves Bekostning derpaa eller have Grund til at klage over Afvisning, befales det Knud Grubbe straks at betale, saafremt der ikke skal gives Grund til at stille Bernt Skyrmand tilfreds ved andre Midler. Sj. T. 17, 64.

2. Juli (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Anders Dresselberg. Fru Anne Rosenkrantz, Albret Gjøes Enke, har berettet, at Mats Eriksen til Siøgaard har erhvervet Nederfældingsdom over to af hendes Bønder, Morten Rasmussen i Mogenstrup og Niels Lock i Satserup, for et Vidne, de have aflagt i en Sag mellem dem, men at han formedelst Godtfolks Underhandling har eftergivet Sagen, hvorom hun har hans Brev og Segl, og hun har dernæst beklaget sig over, at uagtet hun ofte har begæret, at Bønderne igen maatte blive oplyste til Tinge, har hun hidtil ikke kunnet opnaa det, hvorfor hun nu har begæret Regeringsraadets Skrivelse til ham derom. Da Sagvolderen har eftergivet Sagen og Regeringsraadet ikke kan se, hvilke Betænkeligheder han saa kan have, da det bliver ham og hans Dom uden al Forvidelse, om nogen formedelst venlig Underhandling vil afstaa fra sin Ret, befales det ham paa Landstinget at oplyse de to Bønder som kvit og fri at være for den Sag. Sj. T. 17, 64 b.

— Miss. til Kronens Bønder i Davinde i Fyen, som Jomfru Margrete Skovgaard har i Forlening. Jomfru Margrete Skovgaard har nu erklæret sig angaaende deres Klager over, at hun besværede dem med usædvanlig Landgilde, Ægt og Arbejde og med ulovlig Beskatning, og det ses deraf, at deres Klage dels hidrører fra Uvillighed, dels ikke kan bevises; dernæst har hun ogsaa klaget stærkt over dem, saaledes over, at nogle af dem slet ikke møde, andre først komme ved Middagstid, naar hun sender Bud til dem om at gøre Ægt og Arbejde, at nogle endog understaa sig til at slaa de Tjenere, hun sender til dem eller sætter til at have Tilsyn med Skovene, og at de ogsaa bevise hende megen anden Modvillig-