Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/484

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

479

1590.

medmindre han da forinden faar anden Besked. Da Kongens Moder og Kongen selv ere til Sinds om nogen Tid at ville holde Hoflejr paa Skanderborg, skal han sørge for at have Fetalje, Hø, Havre, Rufoder og andet til Hofholdningen nødvendigt i Forraad, saa der ikke i nogen Maade skal blive Mangel paa noget, da Kongen ikke selv ved, hvor længe eller hvor kort de ville blive liggende der. J. T. 4, 193 b.

31. Okt. (Koldinghus). Miss. til samme. For nogen Tid siden 1 skrev Kongen til ham angaaende et Manddrab, som en af Kongens Baadsmænd eller Bøsseskytter havde begaaet i sit Borgeleje i Horsens, hvilken Manddraber skal være kommen løs uden nogen Rettens Udføring. Rettens Udføring. Af Mandrup Af Mandrup Parsbergs Erklæring paa denne Skrivelse ser Kongen, at Borgemestre og Raad i Horsens foregive, at de, da Manddraberen var i Kongens Tjeneste, ikke turde lade ham rette, førend de fik Besked af Regeringsraadet, og at Manddraberen imidlertid er brudt ud af Fængselet og er rømt. Da de til Købstæderne over hele Riget udgaaede Borgelejebreve noksom formelde, at hvis nogle af Bøsseskytterne eller Baadsmændene vise sig modvillige mod nogen af Borgerne eller deres Folk, skulle de lade dem fængsle og lade gaa Dom over dem for deres Gerninger efter Loven og Byens Privilegier, vil Kongen aldeles ikke tage Borgemestres og Raadmænds Undskyldning for god og befaler ham at tiltale dem, saa vidt han kan gøre det med Rette, fordi de ikke enten straks have rettet Manddraberen eller passet paa ham i Fængselet. Hvad angaar Bøndernes Besværing over, at Svinejagten skal foretages saa snart, saa kan der intet forandres heri, da det jo dog er til Bøndernes eget Gavn, at Svinene blive ødelagte, og Tiden løber og det henimod Jul ikke er noget bevendt med Jagten; man kan ogsaa lettelig, naar Jagten angaar, uddrive Bøndernes Svin af en Saat ind i en anden paa en halv eller hel Dags Tid og dermed ingenlunde forjage Svinene. Han skal derfor blive ved med at skaffe, hvad der behøves til Jagten, og skaffe Jægermester Adam Normand Bønderhunde og hvad andet han behøver til Jagten. J. T. 4, 194. Miss. til Manderup Parsberg og Frants Rantzau om at skaffe Adam Normand hvad han behøver til Svinejagten samt nødtørftig Underholdning og Foder til ham selv, hans egne Folk, 14. Aug. 1590.