500
1590.
maatte findes, mod Reversal for, at han ikke vil bruge dem til Kronens Skade og vil levere dem tilbage, naar han har brugt dem; de skulle paase, at der ikke udleveres Breve, der kunne komme Kronen eller Roskilde Kapitel til Skade paa deres Gods. Sj. T. 17, 326 b.
26. Nov. (Koldinghus). Miss. til Albret Friis. Hans Blomme, Embedsmand paa Haderslevhus, har paany indgivet nogle Klager angaaende Ribe Stift, og det er bestemt, at de samme Kommissærer, der i den første Befaling vare beskikkede til at undersøge og paadømme Trætten mellem Ribe Stift og Haderslevhus, ogsaa skulle dømme i den ny Strid. Der sendes ham Kopi af den til Kommissærerne derom udgaaede Befaling, hvoraf han kan erfare al Besked om Sagen og derefter paa Kongens Vegne vide at svare til den. Det befales ham nøje at vaage over, at der vederfares Kongen og Riget, hvad Ret er. J. T. 4, 202.
— 2 2 Miss. til Caspar Markdaner. Denne Brevviserske Maren, Chresten Pouelsens Enke i Hostrup, har berettet, at hendes afdøde Husbonde for nogle Aar siden har købt en Selvejerbondegaard i Piedsted i Koldinghus Len, der fra Arilds Tid til Kronen aarlig har svaret 1½ Dlr., 6 Sommerheste, hvorfor der er givet 2 Mk., 10 Vinterheste, hvorfor der er givet 2 Mk., og 3 Jægerheste, hvorfor der er svaret 21 Sk. 1 Alb. Nogle Aar efter, i 1584, da Hendrik Belov var forlenet med Koldinghus, er Gaardens aarlige Landgilde bleven forhøjet med 11, Fjerd. Smør, 1½ Ørt. Rug, 12 Ørt. Byg, 2 Ørt. Havre, 1 Brændsvin, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Grot Leding, 312 Mk. 2 Sk. 2 Alb. Gæsteri, men da Gaarden ikke godt kan taale saa stor en Landgilde, fordi der kun ligger 1 Otting Jord og ganske ringe Enggrund dertil og den, siden hendes Husbonde fik den, ikke er bleven forbedret hverken paa Ager eller Eng, har hun begæret, at den nypaasatte Landgilde maa blive afskaffet, og at hun maa beholde Gaarden for den Landgilde, der fra gammel Tid er svaret deraf. Da man af Jordebogen ikke kan faa rigtig Besked om, hvad Landgilde der fra Arilds Tid er svaret af Gaarden, og det heller ikke kan vides, af hvad Grund den nye Landgilde siden er paasat, befales det ham at undersøge Forholdene og lade opkræve uvildige Dannemænd, der kunne undersøge Forholdet mellem Gaardens Ejendom og den Landgilde, som tidligere er svaret deraf, og siden sætte Gaarden for en baade for Kronen og Besidderen af Gaarden rimelig Landgilde. J.T. 4, 202 b.
