503
1590.
1. Dec. (Koldinghus). Miss. til Erik Vognsen, Befalingsmand over Holmen. Hoslagt sendes ham nogle Breve til en Del Lensmænd om at lade hugge og savskære noget Tømmer i deres Len med Ordre til straks at sende Tømmermænd og Savskærere til hvert Len og medgive dem en Seddel under hans eget Signet over. det Tømmer, som de skulle hugge og savskære, hvorom han selv ved bedst Besked. Der sendes ham Pasbord for Tømmermændene og Savskærerne; han kan selv tilføje Tallet paa dem og ligesaa, hvor mange Vogne de behøve, og skal derefter med det første affærdige dem. Sj. T. 17, 327 b.
— Miss. til nogle Lensmænd. Da Kongen, der til Foraaret har Brug for en stor Hob Egetømmer til Skibsbygningen, nu har sendt disse Tømmermænd og Savskærere der til Lenet for i Skovene at udse, hugge og save saa meget Tømmer, som der behøves og de have Ordre om, skal Lensmanden, naar de komme, anvise dem brugeligt Tømmer, skaffe dem Hjælp af Bønderne i Lenet til at fælde det og løfte og lette det, naar det skal savskæres, og nødtørftig Underholdning, medens de opholde sig i Lenet. Naar de ere færdige, skal han give dem skriftligt Bevis om, hvad Tømmer de have hugget og savskaaret, saa Rentemesteren kan rette sig derefter, og siden lade Tømmeret føre ned til Ladestederne, saa det kan ligge rede, naar Kongens Skibe komme efter det. Sk. T. 2, 104 b.
— Miss. til Dr. Johan Knoppert, Hoslagt sendes en Supplikats fra Niels Jude i Høm, hvori han klager over, at han for nogen Tid siden, da han boede paa Fru Leene Thotts, Hendrik Brahes Enkes, Gods i Farenløsse¹, er bleven fængslet og forurettet Da han nu er af hendes Foged og Degnen i Farenløsse. flyttet over paa Kronens Gods, skal Johan Knoppert hjælpe ham i den Sag, saa der vederfares ham Lov og Ret, for at Kongen kan blive fri for videre Overløb. Sj. T. 17, 328.
— Aab. Brev om, at Hr. Anders Nielsen, Sognepræst til St. Ibs Kirke i Varde, der har lidt stor Skade ved den Ildebrand, som for kort Tid siden overgik Varde, og intet har faaet reddet, hvoraf han kan ernære sig, indtil videre maa oppebære Kronens Korntiende af Qvong Sogn, uden Afgift, for at han ikke skal komme i den største Armod. J. R. 5, 151. 1 Farringløse, Ringsted H.