506
1590.
ild sammen med hans Gaard og alt hvad han ejede, og at han nu af Oufve Lunge tiltales for dem, men ikke formaar at betale dem. Oufve Lunge skal undersøge Sagen og, hvis Anders Chrestensens Beretning er sand, lade Tiltalen for de 4 Læster Byg falde og føre dem til Udgift i Regnskabet, men i modsat Fald erklære sig til Kongen om, hvorledes det forholder sig, for at denne kan rette sig derefter, hvis der sker yderligere Henvendelse. J. T. 4, 205 b.
5. Dec. (Koldinghus). Miss. til Christofver Valkendorf om efter Rekvisition af Kongens Vognmester at sende 100 Tdr. Havre af Slottets [Vordingborg] Indkomst til Roskildegaard, da der er Mangel paa Havre til Kongens der staaende Rustvognsheste. Sj. T. 17, 328 b.
7. Dec. (—). Miss. til Detlef Holck. Da nu afdøde Apotheker i København Peter Wendsch's Hustru har anmodet om at maatte blive boende i Huset og fremdeles holde Apothek, befales det ham at lade hende blive boende deri, indtil Kongen selv kommer derover, dog skal han alvorligt foreholde hende, at hun skal holde alt i Rigtighed paa Apotheket, saa enhver til en rimelig Pris kan faa, hvad han behøver. Sj. T. 17, 328 b.
— Aab. Brev om, at Hr. Niels Olufsen, Sognepræst til Koberup og Fellingbierg Sogne, i et Aars Tid maa oppebære Kronens Korntiende af Torum Sogn, uden Afgift. Udt. i J. R. 5, 151 b.
— Miss. til Frants Rantzau. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Nels Olufsen og Mette Lassis i Vradts By og Herred, hvori de berette, at de for nogen Tid siden ere komne til en forfalden Ødegaard og have opbygget et Hus paa den, og at Jorden er helt fordærvet af Sand, saa de slet intet Byg have faaet i Aar, men alligevel skulle de svare deres Skyld baade til Præsten og til Silkeborg Slot. Da de have anmodet om at faa eftergivet noget af Skylden til Silkeborg, skal han undersøge Sagen, og hvis deres Vilkaar ere saaledes, som de berette, i Aar fritage dem for den Ørtug Malt, de skulle svare til Slottet. J. T. 4, 206.
10. Dec. (—). Miss. fra Regeringsraadet til Hack Ulfstand. For nogen Tid siden har han taget Permission (Forlov<) for en Tid der over til Landet for at forrette sine egne Ærinder, og denne Permission er formedelst forskellige indtrufne nødvendige Forfald trukket ud indtil nu. Da disse Forfald nu ere komne til en god
