Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/514

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

509

1590.

Pengeudgifter til det førstkommende Omslag og der kun kan skaffes Penge fra dem, som ere eller have været forlenede med Kronens Len, uden videre Forhaling at gøre sit Regnskab klart her i Rentekammeret hos Rentemesteren, som daglig er hos Kongen, hvor denne har sin Hoflejr, og inden Omslaget betale, hvad han maatte blive skyldig, saafremt Kongen ikke, hvis han viser sig forsømmelig og der af den Grund tilslaas Kongen nogen Skadegæld, skal drage ham til Ansvar derfor og gribe til saadanne Midler, hvorved han en Gang for alle kan faa det, der med Rette tilkommer ham. J. T. 4, 209.

11. Dec. (Koldinghus). Miss. til Mandrup Parsberg. Claus Glambek til Rask har paa Kongens Skrivelse til ham om hans Restance af Skanderborg Len erklæret, at han for lang Tid siden har gjort Regnskabet klart med sin Skriver og med rede Penge betalt denne, hvad han havde oppebaaret af Slottets Indkomst, hvorfor han mener, at Skriveren bør gøre Regnskabet klart og betale Restancen. Da Skriveren Thomas nu bor i Mandrup Parsbergs Len, har han endvidere anmodet om at blive hjulpen til Ret mod ham, hvorfor Mandrup Parsberg skal tilholde Skriveren, at han stiller ham paa Claus Glambeks Vegne Borgen for, at han med det første vil betale Restancen, og siden lade sine Fogder hjælpe Skriveren med at indkræve den Restance, der endnu maatte staa tilbage hos Bønderne, saa han engang kan komme til at stille Claus Glambek tilfreds. J. T. 4, 209 b. Miss. til Hanibal Gyldenstjerne og Knud Brahe. Da der i den af dem foretagne Besigtelse over det Gods, som den afdøde Konge har begæret af Nels Kaas til Damsgaard, og det Gods, denne i Stedet skulde have af Kronen, ikke er indført det Brev, som den afdøde Konge har skrevet til Nels Kaas angaaende dette Mageskifte, befales det dem at indføre dette Brev i Besigtelsen, naar Nels Kaas henvender sig til dem med det. Da der blandt det Gods, Nels Kaas begærer, findes noget, som svarer en 24 Snese Stangaal i Landgilde, dog kun naar det er haard Vinter, skulle de for de 24 Snese ligne og lægge 12 Snese som for hverandet Aar, saaledes som det plejer at ske i Mageskifter, og gøre Besigtelsen færdig inden Snapstinget. J. T. 4, 210.

13. Dec. (—). Bestalling for Jens Ibsen som Svinesnider paa Haderslevhus, Flensborghus, Koldinghus, Skanderborg, Drotningborg, Silkeborg, København, Kronneborg, Frederiksborg og Andtvorskouf Slotte og Ringsted Kloster med tilliggende Ladegaarde.