515
1590.
Hjulmand Christoffer, der er sendt over for at hugge noget Vogn og Hjultømmer i Børinge Klosters Len, hvor i Skovene han kan hugge 40 dertil tjenlige Ege, skaffe ham Hjælp til Egenes Fældning og derefter lade disse føre ned til Ladestederne. Sk. T. 2, 106.
25. Dec. (Koldinghus). Miss. fra Regeringsraadet (N. Kaas, P. Munk og J. Rosenkrantz) til Peder Gyldenstjerne. Han har skrevet til Nels Kaas om de 4000 Dr., som han havde lovet at betale paa den udvalgte Konges Vegne paa førstkommende Omslag, og anmodet om at faa Henstand med det ene Tusinde til 1. Maj, da han paa Erik Langes Vegne er bleven manet til at betale en stor Sum Penge, hvorfor han i Forening med nogle andre er gaaet i Borgen for denne. Skønt Regeringsraadet gerne vilde opfylde hans Ønske, har det dog nu klart og aldeles ordnet den udvalgte Konges Omslagshandel, saa deri kan ikke gøres nogen Forandring, men, som han ved, blev der for nogen Tid siden ¹ givet de jordegne Bønder, som den afdøde Konge tilskiftede Friherrens Hustru, Løfte om at faa de Penge, som de skulde have for deres Bønderejendom, saa Godset i Overensstemmelse med den afdøde Konges Brev kunde blive indfriet til Friherrens Hustru, og Regeringsraadet er tilfreds med, at han betaler disse Bønder 1000 Dlr. og forhandler med dem om at faa Henstand med Betalingen, men kan han ikke opnaa det, maa han indrette sig paa, som aftalt, at betale de 1000 Dlr. til Omslaget. J. T. 4, 211 b.
— 1 Miss. til Caspar Markdaner. Da Borgerne i Vejle have klaget over, at de besværes meget med at gøre Ægter baade frem og tilbage, skal han sørge for, at der, saalænge Kongen bliver her i Landet, daglig stilles 2 Holdsvogne i Vejle af Bønderne i Koldinghus Len, som kunne hjælpe til med uden Forsømmelse at fremføre Kongens Folk og Tjenere. J. T. 4, 212 b.
27. Dec. (1591). Miss. til Christofver Valkendorf. Denne Brevviserske, Anne, M. Hans Radts Enke, har berettet, at hendes afdøde Husbonde til Rentekammeret har indleveret et Regnskab over det Guld og Sølv, han har faaet at forarbejde, hvorefter han bliver Kronen noget skyldig, og samtidig har han begæret, at det, han har forarbejdet og leveret til Kongen, maa blive afregnet og afkortet deri, hvilket Christofver Valkendorf dog har vægret sig ved at gøre uden kgl. Tilladelse, da han endnu ikke har leveret sit 1 10. Aug. 1590. 2 Magdalene Munk, Sivert Rindschats.