Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/526

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

521

1591.

borgerlig og Bys Tynge ligesom de, der bruge den største Handel i Byen. Da dette er til stor Trængsel for ham, har han anmodet om Betragtning af sin Alderdom og Skrøbelighed at blive fritaget for al borgerlig og Bys Tynge og frit at maatte drage ud af Byen og bo i Rolighed paa sin Gaard Nisløf og der nyde samme Privilegier som andre af Adelen, hvilket Kongen ogsaa har bevilget; Hans Mule har selv tilbudt herefter ikke at ville drive yderligere Handel, end der tilstedes fremmede her i Riget, naar undtages hvad han behøver til sin egen og sin Hustrus Underhold. Axel Brahe skal derfor lade Hans Mule uhindret drage til Nisløf, saa han ikke skal have noget at klage over, men den, der bor i Hans Mules Hus og Gaard i Odense, skal gøre borgerlig og Bys Tynge deraf efter sin Formue og Lejlighed. F. og Sm. T. 2, 171.

2. Jan. (Koldinghus). Miss. til Mandrup Parsberg. Claus Glambek til Rask er i Følge sit Regnskab af Skanderborg Len bleven Kongen en mærkelig Sum Penge, nogle Læster Mel, Rug, Byg, Malt, Havre og Baysalt og nogle Skippd. Humle skyldig foruden andre forskellige Species, hvilket ogsaa løber op til en >>temmelig Sum, og Kongen har nogle Gange skrevet til ham om straks at betale Pengene og det øvrige, han resterede med, men mærker, at der intet kan udrettes dermed. Mandrup Parsberg skal nu tale med Claus Glambek om, at han med det allerførste maa tænke paa at betale Pengene og ligesaa de andre Ting, han skylder, enten med Penge eller med lignende Varer. Hvis Claus Glambek besværer sig herved og ikke erklærer sig om, naar han vil betale, skal Mandrup Parsberg paa Kongens Vegne med det første lade æske Pengene og den øvrige Restance med Rigens Æskning. J. T. 4, 215. Miss. fra Regeringsraadet (N. Kaas, Kansler, P. Munk, J. Rosenkrantz) til Christoffer Valkendorf, Steen Brahe, Erik Hardenberg, Corvits Viffert, Absolon Gjøe, Breide Rantzau og Arrild Hvitfeldt. Da der udenlands er megen Tvist og Uenighed, som kan befrygtes i Fremtiden at komme over disse Riger og Lande, har Regeringsraadet bestemt, at den udvalgte Konge til Sommer skal løbe til Oslou i Norge med nogle Rigens Orlogsskibe for paa gammel Vis at blive hyldet af Adel, Ridderskab og menige Rigens Undersaatter, som ere forskrevne did fra hvert Gæld, og Hyldingsdagen er berammet til den 8. Juni. Da Dagen nu er paa det korteste og Vejen tilmed er meget slet, har Regeringsraadet ikke villet