532
1591.
Arbejdet, skal Caspar Markdaner anvise ham, hvorledes Brønden bedst kan laves, og siden paa det nøjeste muligt er slutte Kontrakt med ham om, hvad han skal have for at lave Brønden, meddele Regeringsraadet det, for at det kan vide at rette sig derefter, og i denne Sag have Kongens Bedste i tilbørlig Agt. J. T. 4, 220 b.
4. Febr. (Dronningborg). Aab. Brev om, at Mickel von Vesselberg maa faa 4 Læster Rostockerøl sisefrit. Udt. i Sj. R. 13, 171.
— Miss. til Mandrup Parsberg. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra disse Brevvisere, Hr. Mickel Jensen, Sognepræst i Kongself i Norge, og Jens Nelsen i Aggershus Len, hvori de klage over, at en dem med Rette tilfalden Arv efter Oluf Mickelsen i Horsens forholdes dem af Morten Mickelsen, der vil tilholde sig Arven, og desuden begære, at de maa blive hjulpne til deres Ret og uden videre Omkostning end den, de have anvendt paa deres lange Rejse, maa faa, hvad der med Rette tilkommer dem. Han skal sørge for, at der uden vidtløftig Forhalelse, Kost og Tæring og deres Nærings Forsømmelse vederfares dem, hvad Lov og Ret er, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af dem. J. T. 4, 221 b. K. Miss. til samme. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra denne Brevviser, Anders Pedersen, hvori denne beretter, at der efter hans Faders, Moders og Broders Død er tilfalden ham og hans Søskende en i Mandrup Parsbergs Len i Vor Herred i Kattrup By liggende Bondegaard, kaldet Kiersgaard, og en Part i to Gaardes Ejendom, kaldede Ofverlund og Nederlund. Da Broderen Jens Kierdt, hvem alle hans Søskende havde tilladt at besidde nævnte Bondegaard, var død, har hans Enke giftet sig igen med en anden Karl, og de besidde og tilholde sig nu i Forening Bondegaarden i Henhold til nogle Købebreve, der skulle være erhvervede, siden Jens Kierdt og hans Enke kom i Gaarden, hvilke Breve dog, efter Anders Pedersens Mening, ikke ere saa lovlig forhvervede og gjorte for Ting eller Dom, som det sig burde, en Del heller ikke i det Herred, hvori Godset ligger. Mandrup Parsberg skal med det første undersøge Sagen, hjælpe Anders Pedersen og hans Medarvinger saa meget, som Ret er, og tale med Landsdommerne i Nørrejylland om, hvis Sagen kommer ind for dem, da nøje at undersøge, om Købebrevene ere saa lovlig forhvervede, som det sig bør, og hjælpe Anders Pe-
