546
1591.
der til hende, give hende Brev derpaa og, naar hun har betalt Kirkeværgerne Stedsmaalet for Kirkens Part af begge Tiender, ligeledes give hende Stedsmaalsbrev paa denne Part, saa hun siden derefter kan kræve Kongens Stadfæstelse. J. T. 4, 232.
22. Febr. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Anders Matsen, forhen Borgemester i Horsens, for denne Gang sisefrit maa indføre 6 Læster Rostockerøl i Riget. Udt. i J. R. 5, 170.
— Aab. Brev om, at Borgemestre og Raad i Randers paa menige Borgeres Vegne i de næste 2 Aar maa oppebære den aarlige Byskat til Istandsættelse af de Broer og Bolværker ved Randers, som det paahviler Indbyggerne i Byen at holde ved Magt. De skulle gøre Regnskab for Anvendelsen. J. R. 5, 170 b. Aab. Brev, hvorved Niels Skrams aarlige Genant af Drotningborg Slot indtil videre forhøjes med 2 Læster Rug til 30 Tdr. Læsten, 2 Læster Malt til 36 Tdr. Læsten og 2 Læster Havre til 60 Tdr. Læsten, da Kongen har bragt i Erfaring, at han ikke er saa rundelig aflagt med Genant til de daglige Folks Underhold, at han længere uden stor Skade for sig selv kan bestride Bespisningen paa Slottet. J. R. 5, 171.
— Miss. til Mandrup Parsberg. Da de to hemmelige Gange ved Skanderborg ere meget bygfældige og det vil kræve stor Bekostning, hvis de igen skulle istandsættes, skal han lade begge Gange nedbryde, den ene, som er muret mellem Stænger og gaar nede fra det store ny Stenhus til Broen, der gaar over Søen til Dyrehaven, den anden, som er gjort af Fjæle og gaar fra det nævnte store Stenhus hen imod Slotsporten. Hvad Tagsten, Mursten og gavnligt Tømmer, der findes, skal anvendes til Kongens Bedste. Han skal med det allerførste sætte et Plankeværk mellem Søen og Haven, hvor den ene Gang tidligere stod, saa vidt det gøres behov, og indskrive Udgiften i sit Regnskab. J. T. 4, 232 b.
— Miss. til samme. Mange Kronens Bønder og Tjenere i adskillige Byer og Sogne i Skanderborg Len have klaget over, at Kornet har slaaet sig meget for dem i Aar og at de daglig bruges til Slottet, saa en Del af dem ere blevne meget forarmede og ikke kunne faa det Korn og andet, som de behøve til deres Huses daglige Ophold, og de have derfor anmodet om at maatte faa det til deres Huses Ophold nødvendige Korn til Købs paa Slottet. For at de bedre kunne holde deres Gaarde ved Hævd og Magt, skal han