569
1591.
han ikke, hverken selv eller ved sine Folk, imod tidligere Kongers Privilegier, bruge Handel med Kornet til Skade for Norges Riges Borgere. Det befales alle at befordre ham paa det bedste og, hvis Skib og Folk af Storm eller Uvejr trænges ind i Havne eller Strømme og have Brug for noget, enten Folk, Fetalje, Anker, Tov eller andet, da lade dem faa det for en rimelig Hyre. J. R. 5, 189. K.1
15. Marts (Koldinghus). Aab. Brev om, at Hr. Anders Bentsen, der har paataget sig at være Kongens danske Hofprædikant og forpligtet sig til altid at følge Kongen, naar denne rejser nogenstedshen og befaler ham at følge med, i aarlig Løn skal have 300 Dlr., sædvanlig Hofklædning til sig selvanden, 16 Dlr. om Maaneden i Kostpenge til sig selv og en Dreng og Foder og Maal paa 2 Heste, alt at udrede af Frederiksborg Slot, samt fri Bolig ved dette. Lønnen skal regnes fra førstkommende Paaske, og Kongen vil, hvis han viser sig tro og flittig i sin Tjeneste, ogsaa betænke ham paa anden Maade. Sj. R. 13, 174 b og 191 b.
— Aab. Brev om, at Peder Jul, Borgemester i Vejle, i det kommende Aar sisefrit maa lade indføre 10 Læster Rostockerøl i Riget, da han formedelst sin Bestilling maa forsømme. sin egen Næring meget; dog skal han være forpligtet til at lade notere paa Brevet, paa hvilket Sted han indfører Øllet, for at han ikke skal kunne indføre mere Øl sisefrit. J. R. 5, 190.
16. Marts (—). Aab. Brev om, at Tomis Farsen, Borger i Kolding, i Betragtning af sin lange Tjeneste som Husfoged paa Koldinghus i Kongens Faders Tid, indtil videre aarlig maa oppebære 1 Læst Rug og 1 Læst Byg af Koldinghus til sin Underholdning. J. R. 5, 190 b.
19. Marts (Odensegaard). Aab. Brev, hvorved Kongen, der forrige Aar 2 paabød, at alle de Landsbykirker i Fyen, som Axel Brahe, Embedsmand paa Odensegaard, har i Forsvar, og som ikke selv ere bygfældige, i et Aars Tid skulde komme Middelfart Kirke til Hjælp med Fjerdeparten af deres Kirketiende og anden Indkomst, men har erfaret, at nogle af Kirkeværgerne i Odensegaards Len, saa vidt Axel Brahe har den gejstlige Jurisdiktion i Befaling, understaa sig til at holde Hjælpen tilbage under Paaskud af, at deres Kirker ere bygfældige, alvorligt paalægger alle de Kirkeværger, der ikke have fremsendt Hjælpen, med det allerførste at 1 Tr. Dsk. Mag. IV. 108 f. 2 14. Aug. 1590.
