Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/595

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

590

1591.

over hende og at udtage Nævningsmænd, der kunne undersøge og dømme, om hun er skyldig i disse Sager eller ej, alt uden Hensyn til Vild eller Venskab, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb. F. og Sm. T. 2, 193.

30. April (Kbhvn.). Miss. til de højlærde ved Københavns Universitet. Kongen har tidligere¹ ladet udgaa Befaling til Kirkeværgerne for alle Kirker i Sjælland om, at enhver Kirke efter sin Evne skal komme Borup Kirke, hvis Taarn er meget bygfældigt, til Hjælp med 1 Ortsdlr. af hvert Pund Skyld i 1589 og med hver 5. Pending af de Penge, som nogle Landsbykirker her i Landet have til gode, hvilken Hjælp de højlærde ikke ville lade Universitetets Kirker yde, medmindre de faa særlig Skrivelse derom; da ingen af Kirkerne her i Sjælland skulle være fri, saafremt de ikke selv ere saa bygfældige, at de ikke kunne undvære deres Indkomst, befales det dem herved at lade Universitetets Kirker yde Hjælpen til Borup Kirke i Overensstemmelse med Kongens tidligere Befaling og sørge for, at den ydes med det første. Sj. T. 18, 32 b. Orig. i Konsistoriets Ark. Pk. 199. Miss. til Rentemester Envold Kruse om at betale Ingeborrig Tommesses, Borgerske i Køge, hvad Kongens Moder, fremmede Fyrster og Herrer og deres Sendebud og Tjenere efter de underskrevne Sedlers Lydelse have fortæret hos hende, og føre det til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 18, 34 b.

— Miss. fra Regeringsraadet til Albert Friis. Det har modtaget hans Skrivelse om den Ed, som Herredsfogden og Herredsskriveren til Hvidding Herredsting have gjort mod M. Erasmus Heidtmand og Brøns Kirkebog. Da Ribe Kapitel, hvori M. Erasmus er Provst, ligger her i Riget og Brøns Kirke tidligere af det holstenske Raad er dømt under Riget, skønt den ligger i Fyrstendømmet, har han i den Anledning paa Erasmus Heidtmands Vegne begæret Stævning over Herredsfogden og Herredsskriveren til første Herredag her i Riget, fordi de have tilladt sig saadant mod Rigets Højhed og Rettighed. For at Kongen ikke paa en eller anden Maade skal forgribe sig, har Regeringsraadet dog i Kongens Navn skrevet til Statholderen, saaledes som hoslagte Kopi viser, om at meddele Erasmus Heidtmand Stævning over Herredsfogden og Herredsskriveren til første 1 6. April 1589.