Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
1588.

4. April (Antvorskov). Miss. fra Niels Kaas og Arrild Hvitfeldt til Rigsraaderne Peder Gyldenstjerne, Peder Munk, Jørgen Rosenkrantz, Christoffer Valkendorf, Steen Brahe, Jørgen Skram, Manderup Parsberg, Erik Hardenberg, Hak Ulfstand, Anders Bing, Hendrik Belov, Axel Gyldenstjerne, Corvits Viffert, Absalon Gjøe, Jacob Seefeldt, Breide Rantzau, Christen Skeel og Albret Friis om, at Kongen efter paa femte Uge at have lidt af en besværlig Sygdom er død i Aften mellem Kl. 4 og 5. Da det vil være nødvendigt, at Rigens Raad ufortøvet træder sammen for at raadslaa baade om Kongens Begravelse og Rigets Anliggender, og kun Brevskriverne have været til Stede, har Dronningen anmodet dem om at skrive til alle Rigsraaderne om at begive sig hid, hvilket de under disse Omstændigheder ikke have kunnet nægte. Rigsraaderne anmodes om at møde i Slagelse saa hurtig som muligt, for at der kan blive raadslaaet om, hvad den nærværende Lejlighed kræver, hvilket ikke alene er af Betydning for Dronningen og Prinsen, men ogsaa for Rigsraaderne og Riget. - Seddel i Brevet til Christoffer Valkendorf: Han anmodes om at lade lave en Ligkiste af Tin, saa lang, som indlagte Maal udviser, og saa høj og bred som fra Knuden til den nærmeste Ende, og en Kiste af Vognskud, hvori den anden kan sættes, saaledes som han selv ved, at det bør være, og sørge for, at Kisterne blive lavede saa snart som muligt og sendte hid. Seddel i Brevet til Axel Gyldenstjerne: Hvis Rentemesteren er rejst derfra, før dette Brev kommer, skal han sørge for, at Kisterne blive lavede. Seddel i Brevet til Anders Bing: Da han selv skal begive sig fra Slottet [Varberg] og der under de nuværende Forhold bør føres godt Tilsyn med alt, særlig paa en Befæstning ved Grænsen, anmodes han om at sørge for, at