598
1591.
maa blive tilbagebetalt, skal Hendrik Krag ligeledes undersøge, hvorledes Jorden er kommen fra Domkirken, og til hvem den er kommen, og sende Regeringsraadet Besked derom. N. T. 2, 123.
8. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved det i Anledning af den store Uskikkelighed, der har fundet Sted paa Island, idet Bønder og Bomænd paa Kronens Jorder og Gaarde ofte uden skellig Grund ere blevne udbyggede og forviste fra Jorderne, paabydes, at herefter ingen Bønder eller Bomænd, som bo paa Kronens Gaarde og Jorder paa Island, maa udbygges eller forvises fra Jorderne, men skulle blive boende paa dem, saalænge de i rette Tid svare deres Leje, Landskyld og al anden Rettighed, som de efter gammel Sædvane skulle give, og bebygge og forbedre Jorderne og Tunene med gode Bygninger og Tunegaarde. Viser nogen sig forsømmelig eller modvillig, skal han straks udbygges og udvises og miste hvad han har bygget derpaa samt straffes tilbørligt. N. R. 2, 1061 Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at Undersaatterne i Holle Stift for Norden paa Island baade i gammel Tid og nu have vist sig meget ulydige mod Bisperne, idet de ikke ville betale Kirkerne deres Tiender og ej heller ville hjælpe til med at indkræve den Rente og Indkomst, der tilkommer Kirkerne i hvert Sogn, hvilket har til Følge, at Kirkerne dels falde ned, dels staa meget bygfældige. Ligeledes skal en Del Bønder der paa Landet købe, tilforhandle og ellers tilholde sig Kirkejorder og Kirkeejendomme, som i gammel Tid ere solgte og byttede fra Kirkerne til stor Skade for disse og til ingen Nytte, ligesom der ogsaa findes nogle, der have Kvittanser for deres Tiender, skønt de ikke have gjort Kirkerne Fyldest derfor. Kongen giver i den Anledning herved Hendrik Krag, Embedsmand paa Island, og Hr. Gudbrander Thorlaksen, Superintendent i Holle Stift, Fuldmagt til at indkræve og lade indkræve de Restancer, Jorder, Ejendomme og andet, som med Urette ere komne fra Kirkerne, og igen anvende det til Kirkernes Nytte og Forbedring. Saafremt nogen viser sig modvillig eller vægrer sig ved at svare Kirkerne, hvad han med Rette er dem pligtig, skulle de have Fuldmagt til at tiltale og straffe ham derfor. N. R. 2, 106 b 2. 1 Tr. Ketilson, Forordn. til Island II. 138 ff. for Island I. 126 f. til Island II. 140 ff. Stephensen og Sigurdsson, Lovsaml. 2 Tr. F. Johannæus, Hist. eccl. Isl. III, 50 f. Ketilson, Forordn.
