Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/616

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

611

1591.

til Vaskergaard, hvilket har undret Kongen ikke lidt. Det paalægges dem nu at indstævne Parterne for sig og uden videre Forhaling inden Herredagen, der skal holdes i København 27. Juni, at udføre Granskningen og give alt beskrevet, saa Sagen én Gang for alle kan komme til Afslutning. J. T. 4, 258.

3. Juni (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Brahe. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Tiil Hansen von Ach, Borger i Varberg, hvori denne beretter, at medens han var i Tyskland for at hente hans ham der tilfaldne Patrimonium, er en af Bysvendene kommen til hans Hustru og har befalet hende at skaffe ham en Skydshest til Befordring af en af Kongens Tjenere, som var paa Rejse i Kongens Ærinde; da hans Hustru dertil svarede, at hendes Husbonde kun var takseret for en halv Hest og befordrede sidste Gang alene, hvorfor hun mente, at han ikke var pligtig at befordre nu, tog Bysvenden en Gryde af hendes Hus og pantede hende saaledes. Endvidere har Bysvenden, der stødte sig paa sit Ben, da han gik bort, saa det kom til at bløde, beskyldt hende for at have klemt ham, og skønt hun med en af Borgerne i Byen noksom kan bevise, at hun hverken stødte eller klemte ham, have Borgemestre og Raad i Varberg alligevel dømt Tiil Hansen til at staa Bysvenden til Rette derfor. Da Landsdommeren, hvem Tiil Hansen har anmodet om at tage Sagen for sig, har vægret sig derved, medmindre han faar kongelig Befaling dertil, hvilket han vel maa vide strider mod hans Ed og Pligt, da han er en svoren Dommer, der bør hjælpe enhver, der kommer til ham, til Ret i de Sager, han bør dømme i, skal Jørgen Brahe foreholde Landsdommeren, at han skal indstævne Sagen for sig, afsige Dom deri og give denne beskreven. Sk. T. 2, 119 b.

4. Juni (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus. Hoslagt sendes dem 4 Regnskabsbøger, tilhørende Tønnes Worm, Borger i Aarhus, hvilke Bøger skulle være satte i Pant for en betydelig Sum Penge, som han skylder to Amsterdammere for nogle Fade Vin, og af Amsterdammerne siden være overleverede til troer Hænde til en Borgerske her i Byen i hendes Husbondes Fraværelse, for at hun skulde opbevare dem til Amsterdammernes Ankomst. Tønnes Worm beraaber sig dog paa, at Bøgerne mod hans Vilje ere komne ud af hans Hus, og at han ikke kan betale sine Kreditorer, førend han igen faar dem. For én Gang for alle at komme ud af sin Gæld baade til Kronen, som han skylder en stor