613
1591.
heller ikke du noget. Envold Kruse skal mod Kvittans levere nævnte Klæde og Huer til de fattiges Forstandere til Uddeling blandt trængende Husarme her i Byen. Sj. T. 18, 44 b.
14. Juni (Kbhvn.). Miss. til samme om at lade den Sølvkande, der bruges i det danske Kancelli, lave om og forbedre med 20 Dalers Sølv. Udt. i Sj. T. 18, 45.
15. Juni (—). Miss. til Dorritte, M. Niels Hvids Enke, og Villom Hendriksen. Kapitlet i Lunde Domkirke har berettet, at M. Niels Hvid, forhen Superintendent i Skaane Stift, hendes Husbonde og hans Hustrus Fader, er bleven det noget skyldig, ligesom at de selv ogsaa skylde, hvad de af Naadensaarets Indkomst efter Fundatsens Lydelse bør svare til Universitetet; ligeledes skylde de paa M. Niels's Vegne noget af Lunde Kirkes Indkomst, som ligger til Superintendenten, idet M. Niels i nogle Aar ikke har gjort Regnskab derfor, ligesom der heller ikke hos Kirken eller Kirkeværgerne findes nogen klar Besked om, hvad der med Rette tilkommer Kirken, og hvad der i flere Aar paa Kirkens Vegne er taget ind og givet ud, hvorom Kirkeværgerne dog mene, at Dorritte og Villom Hendriksen have skriftlig Besked, som de endnu ikke have villet komme frem med. Endvidere klager afdøde Hr. Niels Pedersen i Trelleborgs Enke over, at skønt M. Niels Hvid har oppebaaret 2 Dlr. for de Jordebreve, som hendes Mand fik af Lunde Domkirke paa en Gaard i Trelleborg, og havde disse Penge hos sig, da han døde, har Hr. Niels Pedersen dog derefter selv maattet betale Skriverpenge. M. Niels Hvid har ogsaa været Procurator for det Vikarie, som ligger til Prædikestolen i Malmø, og for det Vikarie, som Hr. Niels Egerød i Hvellinge har, men har i flere Aar ikke aflagt Regnskab hverken til Prædikanterne i Malmø eller til Hr. Niels Egerød. Ogsaa Domkirkens Vintapper skylder han en betydelig Sum Penge. Da Gælden til Kapitlet og Universitetet for længe siden burde have været betalt, har Kapitlet paany anmodet om en skriftlig Befaling til dem om at betale, hvad de ere skyldige. Da ingen af dem har villet møde i Rette, da Kapitlet i Henhold til Kongens første Befaling stævnede dem for Retten, ej heller sendte Fuldmægtige, ja endog i de samme Dage saa godt som falskelig forhvervede sig to Forskrifter til Kapitlet og Superintendenten, synes de mere af Modvillighed end af Forsømmelse at have siddet Kapitlets Stævning og Kongens Befaling overhørige, og det befales
