Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/620

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

615

1591.

skulde betales med Salt, som han skulde lade indføre til Aarhus paa hollandske Skibe, der igen skulde tage det Malt med tilbage, som han skulde have. Kort Tid efter sendte han et Skib til Aarhus med Salt, som Johan Worm solgte for 383 Dlr. 16 Sk., men da Vilhelm van Dantz's Tjener og Skipper krævede Maltet, havde Johan Worm i hans Fraværelse solgt al den Malt, de havde købt, til en Emder Skipper og dermed søgt sin egen Fordel og gav nu Skipperen en Sum Penge, som han selv skulde skaffe sig Ladning for; Vilhelm van Dantz's Tjener har siden af de 383 Dlr. 16 Sk., som Johan Worm har faaet for Saltet, leveret 137 Dlr., men Vilhelm van Dantz har paa det indkøbte Malt og det oversendte Salt lidt Skade for mere end 360 Dlr., saaledes som de yderligere kunne se af hans hoslagte Supplikatser. Da saadanne Praktikker og Underfundighed ere mod al kristelig og oprigtig Handel, befales det dem med det allerførste at stævne Parterne i Rette for sig, uden videre Forhaling enten forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem og give alt beskrevet, saaledes som de ville forsvare for Gud og være bekendte. Endvidere skulle de uden videre Opsættelse, naar Antonius Worm først har betalt, hvad han skylder Kronen, hjælpe Vilhelm van Dantz til én Gang for alle at komme til sin Betaling hos ham for den leverede Vin eller til at faa nøjagtig Borgen, Loven og Vissen for Betalingen til bestemte Terminer, for at Kongen kan blive forskaanet for saadanne slemme Sager. J. T. 4, 258 b.

18. Juni (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Odense. Hoslagt sendes dem en Supplikats fra denne Brevviser Vilhelm von Dantz, hvori han beretter, at deres nu afdøde Medborger Brund Rentzing i Aarene 1589 og 1590 har købt nogen Vin af ham, for hvilken han nogle Gange har krævet Betaling, hvilket dog kun har ført til, at han er bleven holdt hen med Ord. De skulle tilholde Brund Rentzings Enke og Arvinger, at de uden Opsættelse skulle betale Vilhelm von Dantz den Vin, Brund Rentzing har faaet af ham, saa han ikke skal have behov yderligere at klage til Kongen. F. og Sm. T. 2, 196.

23. Juni (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Kongen har givet Ordre til, at der skal hugges noget Tømmer paa Gotland til Byggeriet paa Kroneborg, skulle de, naar Steen Maltessen besøger dem med dette Brev, paa Kongens Vegne fragte Skibe til at føre Tømmeret fra Gotland til Kroneborg; ligeledes skulle de fragte et Skib, der kan føre 2000 danscher Bord, som