619
1591.
30. Juni (Kbhvn.). Register paa Proviant, der forskreves fra Lensmænd og Toldere til Udspisningen paa Københavns Slot og Bremerholm. De skulle købe, hvad der ikke kan skaffes af Lenets eller Tolderiets Indkomst: Detlef Holck (København) 6 Læster Gryn og 50 Læster Brød til Mikkelsdag [29. Sept.], 20 Øksne til Bartholomæi [24. Aug.], 200 Lam og 300 Gæs til Dionysii [9. Okt.], hvorhos han i god Tid skal indkræve Kronens Landgilde og gøre sit bedste for at faa Restancen fra de foregaaende Aar ind; Niels Parsberg (Roskildegaard) 4 Læster Gryn, 30 Læster Brød, 20 Øksne, 100 Lam og 200 Gæs til Mikkelsdag eller en Maaned efter; Herman Jul (Draxholm) 30 Øksne, 200 Lam og 100 Gæs til Mikkelsdag, 6 Læster Gryn og 50 Læster Brød inden Mortensdag, 10 Læster Rug og 50 Læster Byg og Malt, der skulle være rede, naar Skibene komme efter dem; hvis han ikke kan formalte saa meget Byg, skal han sende Bygget hid inden Vinter eller i Vinteren, for at Bygget ikke skal formaltes om Sommeren paa en ubekvem Tid; hvad Smør, Lam, Gas, Høns og Havre Jordebogen indbringer udover det, der behøves til Draxholm selv, skal han sende til Frederiksborg, naar Lensmanden dér forlanger det; Corfvits Viffert (Kallundborg) 40 Øksne og 300 Lam, at købe, hvis Slottets Indkomst ikke slaar til, til Mikkelsdag, 6 Læster Gryn og 50 Læster Brød til Mortensdag, men kommer der ikke Skibe efter det til den Tid, skulle Bønderne fremføre saa meget som ligt over Land med Vinterføret, 200 Kroppe røget Gaasekød, 2 Læster Smør, 50 Læster Malt og 1000 Tdr. Havre, der skal være rede, naar der kommer Skib efter det til Foraaret; hvis der ikke kan gøres saa meget af Bygget i Malt, skal han sende Bud derom til Rentemesteren, for at Bygget kan blive hentet hid inden Vinteren; Christen Friis (Andtvorskouf) 30 Øksne og 300 Lam, at købe, hvis Slottets Indkomst ikke kan undvære saa mange, til Mikkelsdag, 3 Læster Smør, 6 Læster Gryn, 50 Læster Brød, 30 Læster Malt, 200 Kroppe Gaasekød og 10 Læster Rug til Foraaret, dog skal han fremsende saa meget som muligt over Land i Vinter; Christoffer Valkendorf (Vordingborg) 30 Øksne og 300 Lam til Mikkelsdag, 3 Læster Gryn, 20 Læster Brød, 100 Gaasekroppe og 30 Læster Malt til Foraaret; Breide Rantzau (Trannekier) 30 Øksne inden Mikkelsdag og 1 Læst Torsk til Foraaret; Halstedt Kloster og Aaleholm hver 15 Læster Ærter inden Vinter, hvis det er muligt, ellers straks paa Foraaret; Nyborg Len 20 Øksne inden Mikkelsdag og