626
1591.
6. Juli (Kbhvn.). Kvittans til Fru Anne Pedersdatter, Anders Bings Enke, paa hendes Regnskab for hendes Mands Indtægt og Udgift af Varberg Len fra 1. Maj 1572, da han først fik Lenet, til 1. Maj 1590, da hun overleverede det med Inventarium til Jørgen Brahe til Tostrup, og for de i samme Tid oppebaarne Penge- og Madskatter. Hun blev aldeles intet skyldig. Sk. R. 2. 74.
— Miss. til Jomfru Magdalene Emiksdatter. Menige Bønder i Vissenbierg Birk have paany klaget over, at de i adskillige Maader besværes af hende, og at hun ikke vil efterkomme de af Kongens Raader og gode Mænd i Henhold til Kongens Befaling mellem hende og dem afsagte Domme. Skønt Kongen, der nogle Gange tidligere har skrevet til hende om at afholde sig fra saadant, heraf ser, at hans Paamindelser ikke agtes ret meget af hende, endsige efterkommes, befales det hende dog endnu engang bestemt at rette sig selv heri og ikke mod Billighed og de afsagte Domme besvære eller forurette Bønderne, da Kongen ellers vil se sig nødsaget til at gribe til Midler, hvorved han kan standse saadant og engang for alle blive fri for disse mangfoldige Klager og Overløb. F. og Sm. T. 2, 200.
— Miss. til Laurits Brockenhuus. Hoslagt sendes ham en Supplikats, hvori Borgemestre og Raad i Svendborg klage over den i deres By bosatte Jørgen Blome, med Ordre til, da han har Byen i Forsvar, at forsvare dem mod Overlast og Uret fra Jørgen Blomes Side og foreholde denne, at han aldeles afholder sig fra saadant, saafremt Kongen ikke skal gribe til andre Midler for at styre hans Modvillighed. F. og Sm. T. 2, 201. Miss. til Borgemestre og Raad i Odense. Chrestoffer Bang, Borger i Odense, har berettet, at hans Hustrus Moder, Karrine Kottis, ved sin Død har haft hans Hustrus fædrene Arv hos sig, baade de i Skiftebrevet ommeldte Penge, den deraf faldne Rente og al anden Arv i rørligt og urørligt Gods baade inden og uden Byen, og han har, da han hidtil ikke har faaet noget Udlæg, begæret at blive hjulpen til Ret. Det befales dem at stævne ham og hans Medarvinger i Rette for sig, nøje undersøge Forholdene med Skiftet og siden enten bilægge de værende eller opkommende Stridigheder i Mindelighed eller afsige Dom deri, saa Arvingerne endelig en Gang kunne blive skilte ad. F. og Sm. T. 2, 202. Miss. til Borgemestre og Raad i Aalborg. Hendrik Mell,