639
1591.
paa Vreløf Kloster og tilliggende Gods og levere hende eller hendes Fuldmægtig dem mod nøjagtig Reversal for, at Brevene skulle blive leverede tilbage, naar de ere benyttede. Han skal passe paa, at der ikke udleveres Breve, der i nogen Maade kunne komme Kronen til Skade paa dens Gods. J. T. 4, 264 b.
17. Juli (Kbhvn.). Miss. til Kirkeværgerne for Torum og Selde Kirker. Kongen har bragt i Erfaring, at afdøde Herman Skeel til Jungitgaard for nogle Aar siden, i Kongens Farfaders Tid, har købt noget Kirkegods i nævnte Sogne. Da Albert Skeel til Jungitgaard nu klager over, at han ikke ved, hvor vidt dette Gods bør følge ham, og derfor har begæret Brev til dem om at begive sig i Regnskab med ham om Godset, befales det dem at undersøge Sagen og siden begive sig i Regnskab med Albert Skeel; hvis det da viser sig, at Albert Skeels Fader ikke har gjort Fyldest for Godset, skal Albert Skeel være forpligtet til nu at gøre Fyldest med Penge. J. T. 4, 265. Miss. til Peder Harbo. Denne Brevviser, Peder Søfrensen, tjenende Chresten Gyldenstjerne, har berettet, at der er Trætte mellem ham og Peder Harbo om nogen Arvelod, som han mener med Rette er tilfalden ham efter hans afdøde Moder; Sagen har været inde for Landstinget, hvor Peder Harbo har »paaskudt << nogle Kontrakts- og Afkaldsbreve, der ere gaaede mellem hans Fader og Peder Søfrensens Fader, men da de ikke paa den Tid bleve baarne i Rette af Peder Harbo, dømte Landsdommerne dem magtesløse at være. Da Peder Søfrensen nu har begæret, at han maa blive hjulpen til Ret, fordi Peder Harbo forholder ham hans rette Arv, og at Peder Harbo maa blive tilholdt at frembære de Breve, hvormed han kan tilholde sig Arven, befales det Peder Harbo, naar Peder Søfrensen kalder ham i Rette eller lader Brevene æske af ham, da at fremlægge de Breve, hvormed han kan tilholde sig Arven, saafremt der ikke skal meddeles Peder Søfrensen andre Midler, hvorved Peder Harbo kan blive tvungen til at fremlægge Brevene og Peder Søfrensen blive hjulpen til den Arv, der med Rette tilkommer ham. J. T. 4, 265 b. Miss. til Borgemestre og Raad i Aalborg. Jacob Seefeldt, Embedsmand i Mariager Kloster, har berettet, at der i Aalborg skal findes et Stenhus, hvoraf der skal svares Jordskyld til Mariager Kloster, og ligesaa nogle Bygger og Byggesteder, der efter gamle Adkomstbreves Lydelse ere givne til Klosteret og i Følge