Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/671

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

666

1591.

og Vogn, naar og hvor Hendrik Ramel, Embedsmand paa Aahusgaard, eller hans Fuldmægtige tilsige, og hjælpe til med igen at istandsætte Vejen med Stager og Ris og dæmpe Sandfoget, saa længe det kan gøres. Alle, der ikke møde, ville blive tiltalte og straffede for Ulydighed. Sk. T. 2, 131.

1. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Axel Gyldenstjerne, Arrild Hvitfeldt. og Hans Speigel, hver især, om strengelig at tilholde Bønderne i Villandts, Gers og Albo Herreder at efterkomme Kongens Befaling, saafremt de ikke ville tiltales for Ulydighed. Sk. T. 2, 133. Miss. til Pouel Hvitfeldt. Kongen har erfaret, at Indbyggerne i Kongsbak lide stor Mangel paa Fædrift til deres Kvæg og ikke godt kunne blive ved Magt, saafremt denne Mangel ikke afhjælpes, da de endnu ikke ere komne til den Formue, at de kunne drive nogen synderlig Handel og Vandel. Kongen vil ogsaa gerne tillægge dem noget af Kronens Ejendom, men erfarer, at alt det omkringliggende Gods for største Delen tilhører Adelen, naar undtages noget Gods, som Kongens Fader har forlenet ham med, og som ligger noget belejligt for Byen. Skønt Kongen ingenlunde er til Sinds nu i Pouel Hvitfeldts høje Alderdom at afkorte noget i det, Kongens Fader har givet ham Brev paa formedelst hans lange Tjeneste, men meget hellere vilde regne ham denne til Bedste, hvis det behøvedes, anmoder han ham dog om godvillig at afstaa den Fælled omkring Kongsbak, som han er forlenet med; Kongen vil igen afkorte saa meget i hans Afgift af Halmsted Herred, som han kan have af Fælleden. Sk. T. 2, 132. Miss. til Jørgen Brahe. Da Kongen har erfaret, at der i Varberg Len er stor Mangel blandt Almuen paa dygtige Møllere, saa Undersaatterne i tørre Somre ikke kunne faa deres Korn malet uden med stort Besvær at føre det nogle Mils Vej, og at det vilde være Undersaatterne til stort Gavn, hvis der blev opsat en god Vejrmølle ved Varberg Slot, befales det ham snarest muligt at opføre en Vejrmølle ved Slottet paa det Sted, han finder mest belejligt, og føre Bekostningen derved til Udgift i Regnskabet. Sk. T. 2, 134.

— Miss. til samme. Da der hidtil altid har været holdt en Mestermand paa Varberg Slot, for at Undersaatterne ikke skulde trænges til at hente en saadan langvejs fra, naar der havdes Brug for ham, skal Jørgen Brahe herefter holde en Mestermand