Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/687

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

682

1591.

rigtige og klare Lovbøger, saaledes som Recessen paabyder, at de straks i dem, og ikke paa løse Sedler, skulle optegne Vidnesbyrd, Domme og andet, som lovlig forhandles paa Tinge af Mogens Gjøe og andre, og at de siden uden langsommelig Forhaling skulle give alt nøjagtig beskrevet, som det bør sig. Hvis nogen Herreds- eller Birkefoged eller nogen Herredsskriver i Lenet findes at have forset sig eller herefter forser sig herimod og efter løse Sedler indtegner noget i Tingbøgerne anderledes, end det har tildraget sig, skal han lade dem tiltale og straffe og alvorligt paase, at der vederfares den ene saa vel som den anden hvad Lov og Ret er. Frederik Hube maa heller ikke selv gøre noget herimod, der kan hindre Mogens Gjøes Ret, saafremt han ikke selv vil staa til Rette derfor. F. og Sm. T. 2, 211.

1. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Brahe. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der ved Slottet [Varberg] ingen Smed er til at udføre det daglig forefaldende Arbejde, skønt det nu under Byggeriet vil være højlig nødvendigt, at der holdes en Smed paa Slottet dertil og til at holde Redskaber og andet Tilbehør i Stand, befales det ham at forhøre sig om en god Smed, der selvtredje kan være til Stede ved Slottet, holde Redskaberne i Stand og udføre hvad andet dagligt Arbejde der kan forefalde, medens Byggeriet staar paa, tinge med ham saa billigt som muligt og føre det, han lover og giver ham, til Udgift i Regnskabet. Sk. T. 2, 141 b. Miss. til samme om at lade hugge Tømmer i Slottets Skove til de Lader, han behøver til Skytset paa Slottet, og selv lade de nødvendige Lader lave. Kongen vil med det første sende ham en Hjulmand, der kan lave Laderne. Udt. i Sk. T. 2, 142. Miss. til Anders Kaas, Morten Mogensen og Niels Bagger i Odense. Anders Hvitfeldt til Truidstedt¹ har berettet, at der er Strid mellem ham og hans Broder Otte Hvitfeldt til Førsløfgaard om nogle Haandskrifter, der ere udgivne til deres Fader, afdøde Claus Hvitfeldt, hvilke Otte Hvitfeldt har taget til sig. Da han er bange for, at baade han selv og de andre Medarvinger ikke ville kunne faa deres Betaling, medmindre de kræve den hos dem, der skyldte Claus Hvitfeldt noget, og da ovennævnte tre have laant en Del Penge af Claus Hvitfeldt, hvorfor Otte Hvitfeldt har deres Haandskrifter, har han begæret, at Pengene maa blive beslaglagte 1 Trondstad, Norge.